Banegraven

Letbanen på Aarhus H

BROEN OG DET FORBEREDENDE ANLÆGSARBEJDE ER AFSLUTTET. LETBANESYSTEMET ETABLERES I 2016

Aarhus Letbane bliver en del af det trafikale knudepunkt på Aarhus Hovedbanegård, hvor der bliver mulighed for at skifte til anden kollektiv trafik som tog og busser.

Det kræver dog nogle ombygninger og tilpasninger før letbanen kan køre i banegraven.

Tidsplan

Broen og det forberedende anlægsarbejde i banegraven er afsluttet. Letbanesystemet etableres i 2016.

Letbanens linje

Letbanens delstrækning i banegraven løber fra Åhavevej til Aarhus H. Letbanen er enkeltsporet fra Åhavevej til sporgruppe 500, der ligger midt mellem Ringgadebroen og Frederiks Bro. Herefter er letbanen dobbeltsporet hele vejen til Skejby-Lisbjerg-Lystrup.

På baneterrænet skal letbanen føres fra Odderbanen i den sydligste del af baneterrænet ved Åhavevej til spor 1 og et nyt spor 0 på Aarhus H ved at krydse eksisterende sporanlæg. Af hensyn til sikkerheden skal krydsningen ske i form af broer, så der bliver en total adskillelse mellem den almindelige togdrift og letbanedriften. Samtidig skal der ske mindre omlægninger af jernbanesporene.

I den vestlige ende af banegraven genbruger letbanen linjeføringen fra et gammelt havnespor og krydser under hovedsporene fra København. Umiddelbart vest for Ringgadebroen skal der anlægges en ny bro.

Værksted og depot

Aarhus Letbane får værksted og depot på Aarhus H. Bygningerne placeres i den nordlige side af baneterrænet vest for Ringgadebroen ved sporgruppe 100.

Bygningerne til værksted og depot bliver på 15.000 – 20.000 kvadratmeter, og byggehøjden forventes at blive cirka otte meter høj.

Letbanebro

Krydsning af de eksisterende spor vil så vidt muligt ske via eksisterende tunneller. Ved sporgruppe 400 lige vest for Ringgadebroen bygges en ny s-formet bro, hvorpå letbanen kan krydse jernbanesporene.

Broen bliver 120 meter lang og hæver sig cirka otte meter over eksisterende spor. Kørestrømsmasterne på broen rejser sig yderligere syv meter op.

Ramperne op mod broen anlægges som betontrug, der pælefunderes. Trugene fyldes med blandt andet forurenet overskudsjord fra Banegraven. Broen understøttes af to skiveformede brosøjler, der ligeledes pælefunderes. Brosøjlerne står midt mellem eksisterende spor, og skal anlægges mens sporene er i drift. Da letbanen skal nå ned fra den nye bro, inden den kører under Ringgadebroen, bliver den østlig rampe så stejl, at der etableres betonspor (slab track) i stedet for ballasteret spor.

Ny perron

Letbanen kommer til at køre fra et helt nyt spor – Spor 0 – og fra det eksisterende spor 1 mellem banegårdsbygningen og de eksisterende perroner.

Letbaneperronen bliver cirka 140 meter lang og placeres parallelt med de bestående jernbaneperroner, hvilket er med til at sikre en naturlig sammenhæng med regionaltrafikken på jernbanen.

Adgang til letbanen

Som passager får du adgang til letbanen via trappe og elevator fra vandrehallen på banegården og via en adgang fra M.P. Bruuns Gade ligesom til de øvrige perroner.

Der er desuden mulighed for i fremtiden at forlænge letbaneperronen, så du som passager også får adgang til letbanen via en nedgang fra den ny busterminal, som planlægges i tilknytning til Aarhus H og Bruuns Galleri.

Miljø

I et baneterræn vil der typisk være en del forurenet jord, og baneterrænet i Aarhus er ingen undtagelse.

Letbanen fjerner det forurenede jord og genbruger det i ramperne til den nye bro. Den forurenede jord bygges ind i ramperne til broen, hvor det kapsles fuldstændigt inde.

Sporkassen til letbanen ligger ovenpå det indkapslede jord.

Miljømæssigt betyder det, at nedbør som regn og sne ikke bliver forurenet af jorden, inden det siver længere ned i undergrunden.

Ikke forurenet overskudsjord bliver bygget ind i dæmninger andre steder på letbanen.

Landskabsarkitektur

Lystæppet, der i dag spænder på tværs over hele banegraven, fjernes over letbanens depot. Der etableres nye master, så den resterende del af lystæppet kan beholdes uforandret.

Teknik

På baneterrænet og Aarhus H bliver letbanesporet anlagt med skærver som de eksisterende jernbanespor. Da letbanen kører på el hænger køreledningerne i master. På enkeltsporede delstrækninger bliver masterne placeret i siden af sporene, mens masterne primært centreres mellem sporene på de dobbeltsporede delstrækninger.

Ordbog

De forberedende anlægsarbejder er forenklet sagt arbejder, som baner vejen for transportsystemet, så der er en korridor klar til at anlægge skinner, master og perroner.

Transportsystemet omfatter forenklet sagt anlæg over jorden og består af værksted og depot, skinner, master og køreledninger, perroner og tog.