Kørestrøm

Letbanen installerer 3.000 master til kørestrøm

Etableringen af en eldreven letbane er et omfattende arbejde, der kræver et elektrisk køreanlæg. Det består af et køreledningsanlæg og et strømforsyningsanlæg, som bliver installeret langs letbanens strækning.

Køreledningsanlægget udgøres af kørestrømsmaster til ophæng af køretråd og bæretov, mens strømforsyningsanlægget består af omformerstationer, der leverer kørestrøm fra den offentlige eldistribution.

Én af de første opgaver i etableringen af kørestrøm til letbanens strækning er etableringen af betonfundamenter til de 3.000 master, som skal bære letbanens elektriske køreledninger. Derefter følger placeringen af kørestrømsmaster, hvorfra kørestrømsledningerne skal trækkes.

Installationen af letbanens kørestrøm kan ikke undgå at påvirke naboer til anlægsarbejdet. Ejere af naboejendomme er blandt andet underlagt normerne for Byggelovens §12 ved letbanens funderingsarbejde, og der gælder særlige regler for beplantning på nabogrunde nær letbanestrækningen.

Aarhus Letbane stræber altid efter at minimere nabogener som følge af anlægsarbejdet. Læs med herunder for at få besvaret alle spørgsmål relateret til etablering af letbanens kørestrømsanlæg:

 

FAQ

... Hvordan etableres letbanens betonfundamenter?

... Hvordan er man stillet som nabo til letbanens anlægsarbejde? (Byggelovens §12)

... Hvordan bestemmes placeringen af kørestrømsmaster?

... Hvorfor larmer det om natten, når letbanen arbejder?

... Hvordan påvirkes miljøet af letbanens kørestrøm?

... Hvorfor skal beplantning beskæres?

... Arbejder Banedanmark stadig på Grenaabanen?

___________________________________________________________________________________________

Hvordan etableres letbanens betonfundamenter?

Betonfundamenterne er mellem 3,5 og 5 meter lange og rammes ned i jorden med en særlig maskine, en såkaldt maste-rig.

I alt etableres der fundamenter til køreledningsmaster langs 110 km letbane. Udover 12 km nye letbanespor i Aarhus drejer det sig om 98 km spor på de eksisterende nærbaner til Odder og Grenaa.

Den skinnebårne rig er en effektiv maskine, der selv medfører betonpælene og som kan ramme op til 2 fundamenter i timen. I åbent land placeres fundamenterne med op til 60 meters afstand, mens afstanden er op til 25 meter på den indre strækning i Aarhus.

Der er tale om en omfattende opgave: Placerer man alle 3.000 betonfundamenter i forlængelse af hinanden, vil de strække sig over 14 km – eller hvad der svarer til Letbanens indre strækning fra banegraven ved Aarhus H til Lystrup.

Ved udgangen af 2016 er pælefundamenter etableret på det meste af strækningen mellem Odder og Lystrup. Samtidig er arbejdet med at etablere kørestrøm på strækningen fra Østbanetorvet til Grenaa indledt.

Top

Hvordan er man stillet som nabo til letbanens anlægsarbejde? (Byggelovens §12)

Ramningen af betonfundamenter kan til tider frembringe støj og vibrationer i de områder, hvor arbejdet udføres. Det betyder, at berørte naboer til letbanen skal sikres i henhold til gældende normer for at modstå den påvirkning, som funderingen kan medføre.

Ejere af naboejendomme til letbanens funderingsarbejde er underlagt de gældende normer for Byggelovens §12. Det betyder, at man er forpligtiget til at sikre egen grund og bygning, så de kan modstå de vibrationer, som arbejdet kan medføre.

Aarhus Letbane informerer ejere af naboejendomme til funderingsarbejdet med et såkaldt §12-brev mindst 14 dage forud for arbejdets påbegyndelse.

Både før og efter funderingsarbejdet vil der blive udført fotoregistrering af naboejendomme for at dokumentere en eventuel påvirkning af vibrationerne fra funderingsarbejdet. Dog vil der blive sat vibrationsmålere op på de nærmeste naboejendomme for at sikre mod skadevoldende rystelser under arbejdets udførelse.

Download aktuelle uddrag af Byggeloven §12 (pdf) her

Top

Hvordan bestemmes placeringen af kørestrømsmaster?

Når ramningen af betonfundamenter er udført, skal masterne til kørestrøm placeres på betonfundamenterne, og kørestrømskablerne skal trækkes langs letbanens strækning og på tværs af vejkryds.

Masterne til kørestrøm kommer i to udgaver. En slank og lakeret mast til opstilling i Aarhus og en lidt kraftigere type til strækningerne uden for byen.

Begge mastetyper er af stål, galvaniserede mod rust og 8,5 meter høje. En arkitektgruppe har arbejdet med farver og overflader for at indpasse kørestrømsmasterne bedst muligt til omgivelserne og standsningsstederne.

Uanset type er det en relativt let opgave at opstille masterne. De skal blot skrues fast på fire kraftige bolte på betonfundamenter, der allerede er sat i jorden. Derfor kan den kran, der enten kører på skinner eller kommer på en lastbil, placere op til fire master i timen. Efterfølgende monteres de tværgående arme, der bærer kørestrømskablerne.

Masterne til kørestrøm varierer i afstand alt efter den strækning, hvorpå de placeres. I Aarhus er der typisk 25 meter mellem masterne, mens der vil være op til 60 meter mellem masterne på strækningerne til Odder og Grenaa.

Man kan sammenligne kørestrømsmasterne med andre master til f.eks. gadebelysning, men der er en væsentlig forskel: Master ved vejanlæg påkøres ganske ofte, så for at undgå driftsforstyrrelser er letbanens master enten placeret længere væk fra vejen eller beskyttet af autoværn.

Aarhus Letbane modtager ofte naboønsker om at flytte master, men det kan ikke lade sig gøre grundet den fastlagte afstand langs letbanestrækningen. Med andre ord: Hvis man flytter én mast, skal alle andre master flyttes tilsvarende.

Top

Hvorfor larmer det om natten, når letbanen arbejder?

For at genere trafikken mindst muligt udføres en del af letbanens anlægsarbejde om aftenen og natten. Det giver mulighed for kortvarigt at afspærre vejkryds helt eller delvist, så arbejdet kan udføres effektivt på få timer.

Det kan ikke undgås, at natlige støjgener kan forekomme for naboer, der bor tæt på letbanens strækning. Aarhus Letbane udsender naboinformation løbende, når anlægsarbejdet risikerer at give natlige støjgener, men bestræber sig altid på så vidt muligt at minimere støjen.

Top

Hvordan påvirkes miljøet af letbanens kørestrøm?

Med etableringen af kørestrøm til letbanen følger flere miljøgevinster. Letbanen kører på el, hvorfor både energiforbrug og lokalmiljø skånes.

Sammenlignet med de nærbanetog, som letbanen afløser, reduceres støjen med 12 dB – det svarer til en halvering af støjen. Partikelforureningen fra nærbanetogenes dieselmotorer elimineres fuldstændigt, da letbanetogene kører på el.

Kørestrøm til letbanen bliver leveret af 29 omformerstationer, der er placeret langs letbanens strækning (Se oversigt over placering af omformerstationer her)

Omformerstationerne omdanner strøm fra det offentlige elnets 10.000 volt højspænding (vekselstrøm) til 750 volt lavspænding (jævnstrøm).

Elnettets strøm løber allerede i dag i nedgravede højspændingskabler i jorden og er den samme strøm, der via eksisterende omformerstationer forsyner boligområder, industri og gadebelysning.

Letbanens nye omformerstationer omdanner højspændingen fra jordkablerne til 750 volt lavspænding (jævnstrøm), der føres ud i letbanens kørestrømsanlæg. Til sammenligning kører S-togene i København på 1.500 volt jævnstrøm, mens jernbaner kører med vekselstrøm på 25.000 volt.

Jævnstrøm fra letbaners kørestrøm afgiver ikke sundhedsskadelige elektromagnetiske felter, hvorfor Verdenssundhedsorganisationen, WHO, også har valgt at se bort fra letbaner i deres anbefalinger om magnetfelter.

Top

Hvorfor skal beplantning beskæres?

Der gælder særlige regler for beplantning på naboejendomme til letbanen. Forud for etableringen af master og kørestrømskabler er det nødvendigt at beskære træer og buske langs baneterrænet for at skabe en sikkerhedszone til den eldrevne letbane. Det sker for at sikre mod driftsforstyrrelser, f.eks. på grund af træer, der vælter ned over køreledningerne.

Mellem køreledningsanlægget og beplantning skal sikkerhedszonen være mindst seks meter, også kaldet beskæringszonen. Hvis denne zone ikke overholdes, kan Aarhus Letbane kræve træer og anden beplantning fjernet eller beskåret, når hensyn til drift og vedligehold af letbanen gør det nødvendigt.

For at sikre letbanens kørestrøm vil alle træer og buske, der er tættere end seks meter på skinnerne og som udgør en risiko for kørestrømsanlægget, blive fældet eller beskåret.

De steder, hvor skel er tættere på skinnerne end seks meter, beskæres kun efter nærmere aftale med grundejerne. Går en nabogrund helt op til baneterrænet, skal man være opmærksom på, at det er forbudt at bevæge sig ud på baneterrænet for at beskære eller fælde eventuel beplantning.

Lavere buske og levende hegn, der ikke udgør nogen risiko for kørestrømmen, vil så vidt muligt blive bevaret, selvom de befinder sig inden for beskæringszonen på seks meter.

Det er nabogrundejeres ansvar at følge med i egne træer og buskes sundhedstilstand, så der ikke opstår farlige situationer nær kørestrømsanlægget. Hvis en nabogrundejer ikke efterkommer et påbud om beskæring eller lignende fra Aarhus Letbane, kan det få betydning i forhold til at placere et ansvar i en eventuel forsikringssag.

Det frarådes af sikkerhedsmæssige årsager selv at foretage beskæring af dårlige træer, og man bør derfor kontakte rette fagfolk, hvis et træ er i fare for at forstyrre letbanens fremtidige drift. Vælger man et professionelt firma til at udføre fældning af dårlige træer, er man desuden dækket af deres forsikring ved eventuelle skader i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Er der risiko for, at et træ vælter ind over letbanens areal, når det fældes, bør Aarhus Letbane kontaktes.

Arbejdet med at beskære beplantning langs letbanestrækningen vil ske løbende for at vedligeholde den seks meter brede sikkerhedszone. Vedligeholdelsen af beskæringszonen vil typisk ske om natten for at undgå at genere den daglige trafik på letbanens strækning, hvilket lejlighedsvis kan medføre natlige støjgener for naboer.

Top

Arbejder Banedanmark stadig på Grenaabanen?

Udover Aarhus Letbane arbejder Banedanmark også på letbanestrækningen mellem Østbanetorvet og Grenaa i 2017.

Inden strækningen sættes i drift i 2017, står Banedanmark Anlæg for den sporfornyelse og ombygning af spor, der skal muliggøre opgradering af hastighed på letbanestrækningen.

Ved udgangen af 2016 er første fase i sporfornyelsen på Grenaabanen overstået fra Østbanetorvet til Ryomgård. Fra marts til september 2017 udføres næste fase i sporfornyelsen samtidig med hastighedsopgradering på strækningen fra Ryomgård til Grenå.

For optimal hastighed mellem Aarhus og Grenaa skal Banedanmark ligeledes nedlægge/ombygge de usikrede overkørsler. Et arbejde der af Banedanmark p.t. er planlagt til at foregå fra ultimo 2017 frem til efteråret 2018.

Top

Koerestroem 141015 (2)Koerestroem 141015Koerestroem 141015 (5)Koerestroem 141015 (3)Koerestroem OdderbanenTPS Randersvej