Brabrandetapen

Ny letbane fra Aarhus Ø til Brabrand

En ny letbaneetape mellem Aarhus Ø og Brabrand vil forbinde flere af byens store uddannelses- og kulturinstitutioner samt flere af de største almene boligområder i Aarhus.

En letbane bliver også afgørende for omdannelsen af nordhavnen, rutebilstationen og ikke mindst Gellerup, hvor visionen er at omdanne området fra udsat boligområde i Brabrand til attraktiv bydel i Aarhus.

Fra Gellerup er det planen at videreføre letbanen ca. en kilometer frem til en ny terminal ved Banevænget i Brabrand, hvor der er mulighed for at skifte mellem letbane, regionaltog, fjerntog, busser og individuel transport. Den centrale placering af letbanen betyder, at den vil forbinde yderligere 100.000 borgere og 60.000 arbejdspladser til letbanen og videre til Timemodellen mellem de store byer i Danmark.

Fakta om letbanen Aarhus Ø - Aarhus C - Brabrand

  • 10,8 km lang
  • 21 standsningssteder 
  • Forventet anlægsomkostning: 1.240 mio. kr.

TEKNIK

Letbanen mellem Aarhus Ø - Brabrand anlægges med dobbeltspor i enten egne eller delte spor (tracé) midt i de eksisterende vejbaner. Sporene placeres i vejen (slab track), så man undgår niveauforskel mellem vej og det øverste af skinnen og dermed gør det lettere at køre eller gå tværs over skinnerne.

Ligesom med den første letbaneetape bliver letbanen mellem Aarhus Ø og Brabrand drevet af 750 volt jævnstrøm. Strømmen kommer fra kørestrømskabler, ophængt i master opstillet med mellem 25 og 50 meters afstand.

LINJEFØRING

Aarhus Ø

Letbanen begynder på havnen i Aarhus, hvor den nye bydel – Aarhus Ø – vil rumme 7.000 beboere og 12.000 arbejdspladser, når den er færdigudbygget.

Aarhus Ø får både dagligvarebutikker, teater, havnebad og lystbådehavn, så der bliver god brug for letbanen både til og fra bydelen.

Med Aarhus Ø bindes by og havn tæt sammen – godt hjulpet af letbanen, der sørger for hurtig og højfrekvent transport, og samtidig må blande sig med den øvrige trafik langs havnen uden behov for indhegning og bomanlæg.

Fra Lighthouse på det yderste af Aarhus Ø fortsætter letbanen langs med havnefronten forbi Navitas med bl.a. maskinmester- og ingeniørhøjskolen og videre frem til DOKK1 med bibliotek og borgerservice på Europaplads.

Rutebilstationen

Fra DOKK1 fortsætter letbanen frem mod Spanien, og drejer umiddelbart før Aarhus H af mod rutebilstationen.

Her fortsætter letbanen ad Ny Banegårdsgade frem til Banegårdspladsen, der er et trafikalt midtpunkt i Aarhus: På den ene side begynder strøget, på den anden side ligger Aarhus Hovedbanegård, der er blandt de travleste stationer i Danmark og som med Togfonden bliver en del af timemodellen. Dermed kan man tage letbanen direkte til Aarhus H, og derfra nå Odense eller Ålborg på én time eller København på to. Dertil kommer forbindelser til intercity og regionaltog i hele Jylland.

Park Allé

Fra Banegårdspladsen tænkes letbanen ført videre ad Park Allé, over Rådhuspladsen, ned over Vester Allé og frem ad Thorvaldsensgade til Ceres Krydset.

Ved udgangen af 2015 er det gamle Ceres Bryggeri ved at blive omdannet til en ny bydel med plads til 1.200 indbyggere og 5.500 studie- og arbejdspladser.

På den anden side af krydset ligger Den Gamle By – én af Aarhus største turistattraktioner – og nabo til andre populære oaser i byen som Botanisk Have og Væksthusene.

Viborgvej

Fra Ceres Krydset fortsætter hovedalternativet i letbanens linjeføring op ad Viborgvej, hvor letbanen passerer det gamle Amtssygehus. Når hospitalet flytter ud i det nye Universitetshospital i Skejby i 2017, omdannes det gamle sygehus til et nyt, centralt placeret boligområde, der kombinerer de smukke gamle bygninger med ny arkitektur og får stor gavn af letbanen lige uden for døren.

Hasle Torv

Fra Ringgaden fortsætter letbanen ad Viborgvej og passerer blandt andet Statsgymnasiet og Fuglebakkekvarteret inden den når frem til Hasle Torv.

Mange steder tiltrækker byudviklingen letbanen, men på Hasle Torv bliver det letbanen, der kommer til at fungere som katalysator for byfortætning med skabelse af stationsnære boliger og arbejdspladser.

Hasle Torv er et eksempel på, hvordan letbanen kan være med til at sikre, at Aarhus kan fortsætte sin store vækst, uden at den vokser tilsvarende i udbredelse. Det sker ved at fortætte byen omkring letbanestationer med tæt, højt byggeri, der sikrer nem og miljørigtig transport for flere mennesker.

Aarhus Kommune forventer, at et letbanestop på Hasle Torv vil tiltrække op til 1.500 nye beboere, 1.000 nye arbejdspladser og byggeri af 200.000 etagemeter.

Ryhavevej – Bispehaven

På Hasle Torv drejer letbanen mod vest ad Ryhavevej, hvor den passerer Bispehaven – et af Aarhus’ største almene boligområder med godt 2.300 beboere. Mod syd, få hundrede meter fra letbanen, ligger det store parcelhuskvarter Klokkerfaldet/Klokkerbakken samt en af kommunens største folkeskoler, Gammelgårdsskolen.

Gellerup

For enden af Ryhavevej krydser letbanen Ringvejen og fortsætter frem mod Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej. På denne strækning stopper letbanen ved Aarhus Kommunes kommende kontorbyggeri for op mod 1.000 ansatte, inden den når frem til Bazaren, der har 30.000 besøgende om ugen.

Fra Bazar Vest drejer letbanen mod syd ad den nye bygade tværs ned gennem Gellerup og videre frem til indkøbscenteret City Vest.

Letbanen skaber en direkte forbindelse mellem Gellerups 7.000 beboere og 1.000 arbejdspladser og resten af Aarhus, og er en vigtig del af helhedsplanen, der skal forandre Gellerup fra udsat til attraktiv bydel. Tilgængeligheden øges markant, så det bliver let og attraktivt at bo, besøge og arbejde i Gellerup.

Brabrand Station

Fra City Vest planlægges letbanen fortsat godt en kilometer vestpå ad Silkeborgvej til en ny trafikterminal i Brabrand.

Den nye terminal i Brabrand kan placeres ved Banevænget, hvor den giver omstigningsmulighed til regionaltog mod Silkeborg og fjerntog mod Randers og Aalborg. Man kan også vælge at parkere bilen og fortsætte mod Aarhus på skinner.

Bor man eksempelvis i Randers og arbejder i Gellerup, vil man med fordel kunne skifte til letbanen ind mod Aarhus. Ud over de togrejsende vil bilister og buspassagerer fra de vestlige forstæder kunne skifte til letbanen og få en direkte forbindelse til byen uden at skulle ind til Aarhus H først.

Den nye terminal i Brabrand danner også grundlag for, at bydelen fortættes. Forladte erhvervsarealer er allerede på vej til at blive omdannet til by. Letbanen åbner mulighed for, at Brabrands mange nye indbyggere vil få let og hurtig adgang til resten af byen.

Servicespor

I forbindelse med Brabrandetapen planlægges også et servicespor, der skal øge sporkapaciteten frem mod letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter i banegraven ved Åbrinkvej.

Planen er at lade et enkelt servicespor afgrene sig fra Thorvaldsensgade til kontrol- og vedligeholdelsescenteret via Carl Blochs Gade og P. Hiort-Lorentzens Vej. Da sporet kun skal benyttes lejlighedsvist, kan det etableres i kørebanen, så letbanen her deler pladsen med den øvrige trafik.

De tekniske muligheder for at etablere et servicespor er endnu ikke undersøgt nærmere, men strækningen skal koordineres med planerne om omdannelse af Godsbanearealerne.

ALTERNATIVE LINJEFØRINGER

Planerne for Brabrandetapen indeholder også alternative linjeføringer, fordelt på tre forslag (se også kort):

Alternative Ruter

 

 

 

 

1. Mellem Park Allé og Viborgvej via Hans Hartvig Seedorfs Stræde, Busgaden, Emil Vetts Passage, Klosterport, Nørre Allé og Vesterbrogade.

Denne linjeføring er ca. 1.000 meter længere end hovedalternativet og skønnes også at blive dyrere. Betjeningen af midtbyen og området omkring Vesterbro Torv forbedres, mens betjeningen af området omkring Godsbanearealet forringes.

På grund af de snævre gaderum må en dobbeltsporet letbane dele vejen med den øvrige trafik på strækningen mellem Rådhuspladsen og Cereskrydset. For at sikre fremkommelighed for letbanen vil det være nødvendigt at fjerne eller reducere biltrafikken fra Hans Hartvig Seedorfs Stræde, Klosterport, Nørre Allé og Vesterbrogade.

2. Mellem Åboulevarden og Viborgvej via Vester Allé og Vesterbrogade.

Dette alternativ er ca. 200 meter længere end hovedalternativet, og det skønnes, at anlægsomkostningerne vil være en smule større.

Betjeningen af området øst for Mølleparken vil blive forbedret, mens betjeningen af området omkring Godsbanearealet bliver lidt dårligere.

En dobbeltsporet letbane må køre i delt tracé med øvrig kørende trafik på Vester Allé og Vesterbrogade. Det skønnes muligt at etablere særskilt cyklistareal i begge gader. Både på Vester Allé og Vesterbrogade skal letbanen dele pladsen med den øvrige trafik og det skønnes fortsat nødvendigt at reducere eller fjerne den øvrige trafik her for at sikre fremkommelighed for letbanen. Dette alternativ kræver også en væsentlig omlægning af Cereskrydset.

3. Mellem Cereskrydset og Viborgvej via Silkeborgvej, Regenburgs Plads, Regenburgsgade og Tage Hansens Gade.

Denne linjeføring er ca. 400 meter længere end hovedalternativet og forventes at øge anlægsomkostningerne.

Sammenlignet med hovedalternativet forbedres betjeningen af området mellem Silkeborgvej og Søren Frichs Vej, uden at det går ud over betjeningen af området ved Ceresgrunden, Amtssygehuset, Prismet og Den Gamle By. Linjeføringen giver dog nogen omvejskørsel for passagerer mellem Brabrand og midtbyen i forhold til hovedalternativet.

Ved at reducere biltrafikken fra fire til to spor vil det være muligt at lade letbanen køre i eget dobbeltspor på Silkeborgvej. På strækningen Regenburgs Plads - Regenburgsgade - Tage Hansens Gade må en dobbeltsporet letbane dog dele pladsen med den øvrige trafik.

Det anbefales at foretage en generel omlægning af lokaltrafikken mellem Silkeborgvej og Viborgvej samt ændre parkeringsforholdene for beboere i dette område. Alternativt kan en mere central linjeføring gennem Amtssygehusgrunden overvejes.

 

(Sidst opdateret februar 2017)

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle aktiviteter, mens første etapes anlægsarbejde færdiggøres.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.