Leverandør

Aarhus køber samme letbanetog som Bergen

Konsortiet Stadler / Ansaldo STS skal levere letbanetog og anlægge første etape af Aarhus Letbane.

Det schweizisk / italienske konsortium har givet det bedste tilbud på et nøglefærdigt letbanesystem til Aarhus Letbane, og Aarhus Letbane I/S forventer at kunne underskrive kontrakt med konsortiet inden sommerferien. Hermed slutter mere end et års forhandlinger om letbanesystemet.

- Det er en vigtig milepæl for anlægsselskabet og for hele Aarhus Letbane, at vi har fundet det konsortium, som skal levere Letbanens transportsystem og tog. Nu kan arbejdet med at anlægge Danmarks første letbane for alvor gå i gang, siger direktør for Aarhus Letbane I/S, Claus Rehfeld Moshøj.

Prisbelønnede letbaner

De aarhusianske letbanetog bliver af samme modeller, som kører i Lyon og på Bybanen i Bergen, som er Aarhus’ venskabsby. Bybanen blev kåret som verdens bedste letbane i 2011. Letbanesystemet leveres af italienske Ansaldo STS, der er leverandør på Cityringen i København og Metroen, som blev kåret som verdens bedste Metro i 2010.

- Solide referencer, mener letbanedirektøren, der ser frem til at skulle samarbejde med et internationalt konsortium med stor erfaring med produktion og anlæg af nøglefærdige letbanesystemer og materiel.

Kender danske forhold

- Det har været vigtigt for os, at letbanesystemet og togene i Aarhus skal bygge på kendte og afprøvede tekniske løsninger, og det gør Stadlers letbanetog og Ansaldo STS’ letbanesystem. At de to virksomheder ydermere kender og har erfaring med skandinavisk design og vores specielle vejrforhold er blot et ekstra plus, siger Claus Rehfeld Moshøj med henvisning til, at Ansaldo STS har drevet virksomhed i Danmark i 20 år.

I alt gav tre konsortier tilbud på Aarhus Letbanes transportsystem.

FAKTA OM ANSALDO STS

Ansaldo STS er ikke at forveksle med AnsaldoBreda, som har leveret IC4-tog til DSB. De to selskaber er uafhængige søsterselskaber og en del af transportenheden i den italienske industrikoncern Finmeccanica.

FAKTA OM STADLERS LETBANETOG-TYPER

Tango - skal primært køre på strækningen Grenaa-Aarhus H.

Kører blandt andet i Lyon og Stuttgart.

Max hastighed

100 km/t

Kapacitet, samlet

266

Længde

39,2

Vægt (ELE / EL4)

50,2 / 68 tons

Acceleration 0-40 km/t, 0-80 km/t

1,0 m/s2 – 0,6 m/s2

Døre

2x5 dobbeltdøre

 

Variobahn - skal køre på strækningen Odder-Aarhus H-Lisbjerg-lystrup

Kører blandt andet i Bergen og Croydon.

Max hastighed

80 km/t

Kapacitet, samlet

224

Længde

32,37 m

Vægt (ELE / EL4)

41,9 / 58,8 tons

Acceleration 0-40 km/t, 0-80 km/t

0,8 m/s2 – 0,5 m/s2

Døre

2x4 dobbeltdøre, 2x1 single dør

Disse letbanetyper skal køre i Aarhus

Variobahn BergenStadler Variobahn LogoTango LyonStadler Tango Logo

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle aktiviteter, mens første etapes anlægsarbejde færdiggøres.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.