Togproduktion

Her er Aarhus’ første letbanetog

Der er fart på Stadlers fabrikker i Tyskland og Schweiz, hvor produktionen af vogne til Aarhus Letbane er i fuld gang. I alt skal der produceres 26 letbanetog.

De første kontroller melder om, at kvaliteten er i top i de første letbanetog.

Det er ikke kun letbaneanlægget, der tager form. Også de letbanetog, der skal køre på skinnerne er nu i produktion på leverandøren Stadlers fabrikker i Tyskland og Schweiz.

Stadler skal levere to forskellige typer af letbanetog til Aarhus Letbane:

  • Tango er et sporvognstog, der primært skal køre på strækningen Grenaa-Aarhus H.
  • Variobahn, der er en sporvogn, skal især køre på strækningen Odder-Aarhus H-Lisbjerg-Lystrup.

Inspektion og godkendelse af letbanetogene og deres tilhørende udstyr er en omfattende opgave, og den indgår som en del af den samlede sikkerhedsgodkendelse, som Aarhus Letbane skal igennem.

En sporvogn om måneden

Stadler og eksperter fra både Aarhus Letbane og Midttrafik er i tæt dialog. Jens Michael Toft, som er projektchef for Aarhus Letbanes tog, besøger løbende Stadlers fabrikker, og han melder om høj kvalitet i både indretning og håndværksmæssig udførsel af letbanetogene.

− Sideløbende med produktionen af de i alt 26 letbanetog gennemføres der inspektion og kvalitetskontrol af det udstyr, der skal monteres i vognene. Fra begyndelsen har kvaliteten været i top, fortæller Jens Toft og tilføjer, at Stadler skruer op for produktionen af letbanetog til Østjylland:

− Stadler fremstiller en komplet sporvogn om måneden i Berlin, mens det tager to måneder at fremstille et komplet sporvognstog i Schweiz, siger Jens Toft.

Erfaren assistance i kvalitetskontrollen

At Aarhus Letbane er den første af sin slags i Danmark, og at man derfor ikke kan trække på eksisterende erfaringer og godkendelser, gør kvalitetskontrollen særligt omfattende. Derfor er det tyske firma VCDB blevet hyret til at bistå med kvalitetskontrollen.

VCDB har stor erfaring med at kvalitetssikre den type letbanetog fra Stadler, som skal bruges til Aarhus Letbane, da VCDB tidligere har assisteret Bergen Bybane med samme opgave.

Se stemningbilleder fra produktionen

Togproduktion1 Feb2016Produktionen af Danmarks første letbanetog er nu så langt fremme, at vognkasserne har fået Aarhus Letbanes karakteristiske gråblå farve.

Togproduktion3 Feb2016Det første letbanetog er kørt på testområdet i Berlin. Til sommer kommer det til Aarhus.

Togproduktion2 Feb2016Holdegrebene i loftet har den karakteristiske røde Aarhus Letbane-farve.

Togproduktion4 Feb2016Vognkassen til en Variobahn, der består af fem sektioner.

Togproduktion1 Feb2016Togproduktion2 Feb2016Togproduktion3 Feb2016Togproduktion4 Feb2016

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Rejse

Se hvor og hvordan, du kan rejse med Letbanen fra maj 2017.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.