Status

Sådan er det gået på Danmarks længste byggeplads

Fra broer og tunneller til skinner, strøm og signaler. Efter fire års anlægsarbejde åbner Danmarks første letbane efter sommerferien. Den endelige dato fastlægges i april.

Allerede nu kan anlægschef Jørgen Hansen gøre status over projektets største milepæle. Her fortæller han, hvad der er gået helt efter planen, og hvilke særlige udfordringer arbejdet har budt på undervejs. 

Få overblikket over de store milepæle

Aarhus Letbanes anlægschef, Jørgen Hansen, nærmer sig bunden af sin lange to-do-liste.  Efter sommerferien kan han sætte det største af de grønne flueben, når Letbanen ruller ud på skinnerne med passagerer om bord.

Jørgen Hansen glæder sig over, at projektet igen denne vinter er blevet skånet for hårdt vejr. Nu ser han frem mod det sidste ryk, hvor kørestrøm, signaler og belægning langs skinnerne skal færdiggøres, parallelt med at Banedanmark fornyer sporene på Grenaabanen.

I en pause mellem sine opgaver finder anlægschefen tid til at reflektere over de seneste års milepæle. Nogle opgaver har kørt snorlige, mens andre har budt på flere bump. Her får du Jørgen Hansens status.  

Broer: Høj præcision og hensyn til naturen

– I sommeren 2013 begyndte vi på den store bro i Egådalen. Vi havde fået en klausul om naturbeskyttelse, fordi der både var oddere og flagermus, vi skulle tage hensyn til. Det betød, at vi kun havde et tidsvindue på cirka fire måneder til at støbe de store søjler. Vi arbejdede under pres, men nåede det inden deadline.

– Samtidig gik vi i gang med broen i banegraven, der skulle være let i sit udtryk, men have styrke til at bære letbanetog. Det arbejde var kompliceret, blandt andet fordi alle armeringer placeres meget præcist. Desuden skulle vi tage hensyn til den øvrige togtrafik i området, mens vi arbejdede. Alt gik dog efter planen. 

Egaadalen 1

 

 

 

 

 

 

 

I Aarhus: Natarbejde og tålmodige trafikanter

– I 2014 begyndte vi at forstyrre trafikken i Aarhus. Først skulle vi forberede vejkassen til sporene, og siden har vi lagt skinnerne. Vi har haft et fremragende samarbejde med kommunen omkring trafikken, og samtidig har vi i hele perioden mødt en stor accept fra de tålmodige bilister. Den del er gået bedre, end vi turde håbe.

– Især i krydsene har vi arbejdet om natten for at skåne trafikken. Til gengæld har det medført noget støj, selvom vi har forsøgt at dæmpe larmen. I sommerperioden, hvor mange har åbne vinduer, har støjen været til gene for naboer. Så vi må sige, at vi har trukket lidt på borgernes forståelse.    

Natarbejde 1229

 

 

 

 

 

Tunneller: Et skånsomt alternativ

– Aarhus Universitet ønskede i samarbejde med Aarhus Kommune to nye tunneller under Nørrebrogade, men nåede ikke at etablere dem, før vi skulle i gang ovenover. Det blev besluttet, at Aarhus Letbane skulle bygge de to tunneller, da det ville blive en dyr manøvre først at gøre det, når skinnerne var lagt. Der var tale om et omfattende arbejde, som vi lige præcis nåede i tide.

– Vi var bekymrede for, om specialudstyret på Aarhus Universitetshospital kunne holde til rystelserne fra den planlagte spunsning og ramning, så vi gennemførte en test i samarbejde med hospitalet. På den baggrund valgte vi et skånsomt alternativ med tunneller, der var præfabrikeret, så vi helt kunne undgå pæleramning. 

Aarhus Uni 2

 

 

 

 

 

 

 

Entreprise: Koordinering på to sprog

– Danske entreprenører stod for det forberedende arbejde fra 2013. Men til at levere selve letbanesystemet valgte vi, efter licitation, et internationalt konsortium, som har årtiers erfaring med at konstruere jernbaner. Konsortiet består af italienske Ansaldo STS, Stadler fra henholdsvis Tyskland og Schweiz samt GCF (General Costruzioni Ferroviari) fra Italien. Undervejs blev vi derfor en tosproget organisation, hvor engelsk er et helt naturligt arbejdssprog.

– Det er vanskeligt at samarbejde med mange forskellige entreprenører, da opgaver skal overdrages fra den ene til den anden. Samtidig har vi i Danmark nogle indgroede vaner omkring byggeri. Sprogmæssigt, men i endnu højere grad håndværksmæssigt, har vi skullet oversætte de vaner til vores italienske kolleger. Det vidste vi godt på forhånd, så det har ikke overrasket os.

Sprog 2

 

 

 

 

 

 

 

Banearbejde: Spor, strøm og signaler

– Da de ”rigtige” letbanearbejder gik i gang i Aarhus – med sporlægning på Nørrebrogade som det første – nåede Aarhus Letbane en milepæl, vi havde set meget frem til. Vi havde planlagt arbejdet sådan, at vi havde øvet os uden for bykernen, og dermed havde en god fornemmelse af, at vi også inde i byen kunne leve op til de lagte planer.

– Det viste sig at holde stik, og selv om der naturligvis altid under anlægsarbejder opstår uventede situationer, har hele teamet i Aarhus Letbane været klædt godt på til sammen med vores entreprenør at løse de opgaver, der er kommet til undervejs.

Spor Noerrebrogade

 

 

 

 

 

 

 

Mod Odder og Grenaa: Gang i saven

– Vi har etableret Danmarks længste byggeplads, som går mellem Odder og Grenaa. Vi kommer tæt på naboerne, og nogle steder har vi måttet beskære træer på privat grund, så der ikke er risiko for, at grene falder ned på ledningerne til kørestrøm.

– I enkelte tilfælde har vores lokalisering af skel svigtet, så vi ved en fejl har beskåret i en have uden aftale. Men langt de fleste steder har vi kun beskåret efter gensidig aftale med grundejeren. 

Beskaering

 

 

 

 

 

 

Gå ikke på sporet – der kommer tog

– I de sidste måneder frem til Letbanens opstart oplever vi, at nogle borgere bruger sporene som gang- eller cykelsti. Det er farligt, fordi der både er testkørsler og arbejdstog på skinnerne. Jeg vil bede alle om at respektere, at letbanesporene er en afspærret byggeplads.

– Til gengæld bliver der senere i år rig mulighed for at tage en tur på skinnerne med Danmarks første letbane. 

Sikkerhed

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle aktiviteter, mens første etapes anlægsarbejde færdiggøres.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.