Nyhedsbrev #28

Vidste du...

Letbanen gør livet nemmere for rejsende og åbner efter sommerferien.

Østjyder må dog forberede sig på, at Letbanen åbner i flere trin og først er i fuld drift med op til otte afgange i timen fra 2018.

Nedenfor kan du læse om den etapevise åbning

...at Letbanen åbner efter sommerferien?

...at Letbanen åbner i tre trin?

...at driften også åbner i flere etaper?

...at Letbanen gør livet nemmere for rejsende?

...at Letbanen vil være i fuld drift i 2018?

__________________________________________________________________________________________ 

…at Letbanen åbner efter sommerferien?

Efter sommerferien kan de første kunder stige ombord på Letbanen. Den endelige dato fastlægges i april. Rejsende kan i første omgang køre mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby. Det er nemlig den centrale del af letbanens samlede strækning, som åbner først.

Efter åbningen af den centrale strækning vil drift på resten af strækningen blive igangsat og udvidet gradvist i 2. halvår 2017.

Top

…at Letbanen åbner i tre trin?

Letbanen åbner som planlagt i tre trin. Først på den indre strækning fra Aarhus H til Universitetshospitalet i Skejby via Nørrebrogade og Randersvej.

Derefter åbner strækningen fra Aarhus til Odder, og samtidig bliver der forbindelse mellem Skejby og Lisbjerg.

Det er endnu ikke afklaret, hvornår tredje og sidste del af det 110 km lange letbanesystem – strækningen mellem Aarhus og Grenaa – kan tages i brug.

Top

…at driften også åbner i flere etaper?

Også driften går gennem en opstartsfase. Letbanen indleder driften med tre afgange i timen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby. Derefter skrues der gradvist op til fuld drift, sideløbende med at strækningerne til Odder og Grenaa kobles på det samlede letbanesystem.

Top

…at Letbanen gør livet nemmere for rejsende?

Når strækningen mod Odder åbner, kan rejsende fra Odder til den tid køre direkte og uden skift til Skejby eller stå af Letbanen i det centrale Aarhus.

Med åbningen af strækningen mod Grenaa kan rejsende fra Djursland vælge enten at køre direkte til centrum via Risskov eller skifte letbanetog i Lystrup og fortsætte til Skejby og Aarhus Midtby via Randersvej.

Top

…at Letbanen vil være i fuld drift i 2018?

I 2018 vil Letbanen være i fuld drift. Letbanen kommer til at køre otte gange i timen i myldretiden på den indre strækning fra Aarhus H til Skejby.

I 2. halvdel af 2018, når infrastrukturen er opgraderet, er det planen at udvide til to afgange i timen til og fra Grenaa i myldretiden på hverdage.

Top

 

Læs også: Sådan kører Letbanen

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle aktiviteter, mens første etapes anlægsarbejde færdiggøres.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.