Tilløbsstykke

Letbanen populær fra første dag

Aarhus Letbane kom godt fra start: Op mod 20.000 personer kørte en tur med Danmarks første letbane på premieredagen den 21. december. 99,04 procent af alle afgange kørte til tiden.

Aarhus Letbane fik en forrygende start på premieredagen, torsdag den 21. december. Fra kl. 11 kunne alle stige gratis ombord, og det tilbud benyttede rigtigt mange aarhusianere sig af. Stort set alle afgange kørte med fyldte letbanetog, hvilket vil sige ca. 200 passagerer ad gangen. Med seks afgange i timen det meste af dagen anslår Aarhus Letbane, at næsten 20.000 mennesker kom ud at køre med Letbanen i løbet af den første dag.

Rettidighed på 99,04 procent

Kørslen forløb godt. Keolis, der er letbanens operatør, kørte med høj præcision: Hele 99,04 procent af alle afgange var rettidige. Et meget tilfredsstillende resultat i betragtning af, at det var første gang, at letbaneførerne kørte med passagerer, og at letbanetogene viste sig at være et tilløbsstykke hele dagen.

Også i dag, fredag den 22. december, hvor man for første gang skal betale for at køre med, har der været mange passagerer med Letbanen.

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle aktiviteter, mens første etapes anlægsarbejde færdiggøres.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.