Tilgængelighed

Flere tiltag sikrer tilgængelighed mellem Aarhus, Odder og Grenaa

Til stor glæde for mange østjyder kører Letbanen nu til Odder. Dog er ikke alle stationer på strækningen lige så handicapvenlige som midtbyens nybyggede stationer ved af- og påstigning.

Brugerne bliver inddraget i at vælge løsninger, forklarer Britta Lyager Degn, projektchef hos Aarhus Letbane. 

I forbindelse med etableringen af Letbanen har der været stort fokus på at inddrage forskellige brugergrupper for at skabe en letbane for alle. På de nybyggede stationer i Aarhus er tilgængeligheden god. Dog er der udfordringer på nogle af de eksisterende stationer på strækningerne mod Odder og Grenaa, fortæller Britta Lyager Degn, der er projektchef hos Aarhus Letbane.

– De tidligere nærbaner til Odder og Grenaa er gamle, og flere stationer er placeret midt i kurver. Det gør det umuligt at leve op til ønsket om højst at have 75 mm vandret afstand mellem perronforkanter og letbanetog, da letbanetogene ikke kan sno sig i samme kurveradier som sporene, siger hun og fortsætter:

– Generelt har vi forbedret tilgængeligheden. Det gælder især på de nye perroner i midtbyen, der alle lever op til normen for tilgængelighed ved af- og påstigning, men også på strækningen mod Odder og Grenaa, hvis vi sammenligner med de tidligere nærbanetog. Her er afstanden mellem tog og perron blevet mindre, og letbanetogene har flade gulve uden trin. Der er også etableret ledelinjer på perronerne.

Alle parter inddraget fra start

Mens den nyetablerede strækning mellem Aarhus H og Lystrup har nye perroner med god tilgængelighed, har Aarhus Letbane haft til opdrag at tilpasse perronforkanterne på eksisterende stationer til de nye letbanetog på strækningerne til Odder og Grenaa.

Med flere af de gamle stationer placeret i kurver har det været en udfordring at opnå samme grad af tilgængelighed. Det har været kendt siden 2014 og har også været et tilbagevendende emne på de i alt 12 møder, som Aarhus Letbane har afholdt i Letbanens Råd for Tilgængelighed, der har hjulpet med at indrette letbanetogene med henblik på at gøre tilgængeligheden så god som mulig. Rådet består af medlemmer fra letbanekommunernes Handicap- og Ældreråd, Midttrafik og Aarhus Letbanes ejere.

– Da vi gik i gang med arbejdet, vidste vi, at Letbanen generelt ville forbedre tilgængeligheden, men også at tilgængeligheden på de gamle stationer ville blive en udfordring, siger Britta Lyager Degn.

Sikkerhedshensyn og sporteknik

Forudsætningerne for at sikre god tilgængelighed er vanskelige på de tidligere nærbanestrækninger, fordi Aarhus Letbane skal opfylde nogle sportekniske sikkerhedsnormer.

– Kort fortalt bliver vi nødt til at lægge ekstra afstand mellem de perroner, der ligger i kurver, og så letbanetogene. Det skal vi, fordi der modsat midtbyen er en anden sporkonstruktion. I midtbyen ligger sporene fastlåst i beton. Mod Odder og Grenaa er det mere traditionelle skærvespor, som vil flytte sig over tid, når togene passerer, forklarer Britta Lyager Degn.

Sikkerhedsafstanden pålægges altså for at være sikker på, at letbanetogene ikke på sigt støder sammen med perronforkanterne. Kravet om sikkerhedsafstande i forhold til skærvespor og kurver resulterer i, at afstanden mellem perron og letbanetog bliver større end de 75 mm, som normen for fuld tilgængelighed anbefaler. Det er tilfældet på 7 ud af 27 perroner på strækningen mellem Odder og Aarhus.

De steder, hvor man ikke kan overholde den anbefalede norm for fuld tilgængelighed, er afstanden mellem letbanetog og perron mellem 90 og 141 mm. Det er altså en forskel på 15-66 mm fra de anbefalede 75 mm. Eneste undtagelse er Beder Station, hvor afstanden desværre er helt oppe på 175 mm.

– Hertil kommer, at letbanetogenes indstigningshøjde også kan variere nogle mm alt efter hvor mange passagerer, der kører med. Det svarer lidt til ens egen bil, hvor der er forskel på, om den er tætpakket, eller om man kører alene, fortsætter hun.

– På strækningen mod Grenaa er udfordringen den samme for de perroner, der ligger i kurver. Aarhus Letbane er i færd med at foretage kontrolmålinger på strækningen, netop fordi både spor og letbanetog er bevægelige, uddyber Britta Lyager Degn.

Ibrugtagningen af strækningen mod Odder giver erfaringer fra den virkelige verden, som kan bruges til at forbedre tilgængeligheden yderligere på de perroner, hvor det er nødvendigt. Dette arbejde skal ske i samarbejde med brugergrupper som for eksempel kørestolsbrugere, blinde og svagtseende.

Fokusgruppe hjælper med varig løsning

Midttrafik har sammen med Aarhus Letbane oprettet en fokusgruppe med personer fra Midttrafiks tilgængelighedsforum og Letbanens Råd for Tilgængelighed. I fællesskab skal de undersøge de enkelte perroner og finde frem til løsninger, som bedst muligt tilgodeser alle behov.

– Mobile ramper på udvalgte stationer, som udligner afstanden, er allerede nævnt som en løsning. Udfordringen er dog, at letbaneføreren skal stige ud og betjene rampen, hvilket vil forsinke driften, siger Britta Lyager Degn.

Et andet forslag er, at letbaneføreren assisterer personer i kørestol på stationerne, hvor det er nødvendigt, men hvor det fortsat er muligt at trække en kørestol baglæns over hullet mellem perron og letbanetog. Det kræver dog, at letbaneførerne bliver uddannede i at hjælpe kørestolsbrugere, og samtidig vil det give forsinkelser.

Et tredje forslag er at lægge sig op ad den kørselsordning, som også DSB og Arriva har. Her kan passageren blive kørt fra et mødested på stationer med dårlig tilgængelighed til en station med fuld tilgængelighed i taxa, og Letbanen undgår at blive forsinket. Uanset hvilken løsning, der bliver valgt, skal det ses i forhold til konsekvenser for økonomi, køreplaner, driftssikkerhed og ikke mindst at gøre det nemt for brugerne at rejse.

Frem til det er afklaret, hvordan nedsat tilgængelighed på forhåbentlig så få perroner som muligt skal håndteres, opretholder Midttrafik teletaxaløsninger for kørestolsbrugere på strækningerne mod Odder og Grenaa.

For at give alle brugere af Aarhus Letbane den bedste oplevelse, oplyser Midttrafik på hjemmesiden, hvilke stationer der kan være en udfordring for visse brugere, herunder hvor stor afstanden er mellem letbanetog og perron.

Letbanens Råd for Tilgængelighed har blandt andet arbejdet med:

- Niveaufri ind- og udstigning

- Flade gulve uden trin i de nye letbanetog

- Højder og farver på stopknapper, holdestænger og greb

- Knapper, som giver ekstra tid til ind- og udstigning

- Flexarealer i letbanetogene til placering af fx kørestole

- Ledelinjer på perronerne

Siden 2014 har Aarhus Letbane i samarbejde med Letbanens Råd for Tilgængelighed arbejdet for at imødekomme særlige behov, så der sikres bedst mulig tilgængelighed på letbanestrækningerne.

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.