Ny tunnel giver gående og cyklister en sikker vej under Letbanen

Aarhus Letbane etablerer en ny sti- og cykeltunnel ved Nymarken mellem Beder og Malling. Tunnelen erstatter en usikret overgang og skal gøre det mere trygt og sikkert for fodgængere og cyklister at krydse Letbanens spor.

I dag krydser fodgængere og cyklister Letbanens spor ved Nymarken, mellem Beder og Malling, via en usikret overgang, hvilket kan skabe risikofyldte forhold. Den nye tunnel giver en sikker passage under banen, så man ikke længere behøver at krydse skinnerne.

Tunnelen bliver cirka fire meter bred og kobles til den eksisterende tunnel under Oddervej. Dermed skabes en sammenhængende stiforbindelse under både vej og bane, hvilket gør det nemmere at bevæge sig mellem områderne på hver side af letbanen.

Mere tryghed for fodgængere og cyklister

Overgangen benyttes blandt andre af elever og ansatte fra Jordbrugets Uddannelsescenter på Nymarksvej, som ligger i nærheden. Den nye tunnel skaber en mere sikker forbindelse i området og forbedrer forholdene for gående og cyklister, herunder brugere af uddannelsesinstitutionen.

”Vi er glade for, at der nu etableres en sikker forbindelse under banen. Det bidrager til tryggere mobilitet for de bløde trafikanter – en gruppe, vi er meget optaget af at skabe bedre forhold for. Det er til gavn for både klima og sundhed,” siger Steen Bording Andersen, formand for fællesrådet Beder-Malling-Ajstrup.

Arbejdet med tunnelen forventes at tage omkring to uger og påbegyndes mandag den 27. april. Selve tunnelen etableres i uge 18–19, mens det forberedende arbejde allerede er i gang. Under anlægsperioden etableres en midlertidig stiforbindelse, så det fortsat er muligt at krydse området. Der vil være øget aktivitet i området, og naboer kan opleve støj i dagtimerne. Tunnelen forventes at være fuldt tilgængelig til sommer.

Projektet er en del af en regional indsats for at nedlægge usikrede overgange, og Aarhus Letbane har fået midler fra staten via Region Midtjylland til at gennemføre arbejdet. Det er første gang, Aarhus Letbane selv etablerer en tunnel af denne type, og arbejdet udføres i samarbejde med Aarhus Kommune, da stiforbindelsen er kommunal.

“Det er et omfattende projekt, og hovedformålet er helt enkelt at øge sikkerheden for gående og cyklister, der skal krydse letbanen. For Aarhus Letbane er det afgørende, at vores anlæg kan benyttes trygt af alle – også dem, der ikke er passagerer, men færdes omkring banen i hverdagen,” siger senior projektleder Thomas Damm Honoré.

“Med den nye tunnel skaber vi en sikker og overskuelig løsning, hvor bløde trafikanter og letbanen krydser hinanden i forskelligt niveau. Høj sikkerhed omkring Letbanen har altid høj prioritet, og projektet her er et vigtigt skridt i den retning,” slutter han.

L2 mellem Aarhus H og Odder er lukket i fire uger fra 20. april til 18. maj på grund af Banedanmarks sporarbejde ved Kongsvang. Aarhus Letbane udnytter tiden til at vedligeholde infrastrukturen og gennemføre planlagte projekter – herunder tunnelen mellem Beder og Malling.

Nedenunder kan du læse mere om, hvordan Aarhus Letbane udnytter lukkeperioden til forbedringer, samt hvordan vi passer på dig og trafikken ved overkørsler. 

Lignende nyheder...

Lisbjerg 1

Letbanen tilbage på normal drift fra uge 33

Efter en længere periode med reduceret drift som følge af arbejdet med magnetskinnebremserne påLetbanens Variobahn-tog er sagen nu afsluttet. Alle 14 Variobahn-tog er godkendt, de ...
Læs mere
Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.