Randersvej

Grøn bølge for Letbanen

Når Letbanen drejer fra Kystvejen ind ad Nørreport og fortsætter frem mod Nørrebrogade og Randersvej, indleder den en lang og stejl opstigning mod Danmarks Radio på toppen af Randersvej: Med en højdeforskel på 80 meter, en stigningsgrad på op til seks procent og en længde på godt tre kilometer skal Letbanen på denne strækning forcere en af Danmarks længste bakker.

Ændringer for vejtrafikken

I forbindelse med Letbanens anlægsarbejde på Randersvej har Aarhus Kommune givet tilladelse til en ny tilkørsel til Aarhus Universitetshospital på Nørrebrogade (tidligere Kommunehospitalet). For sydgående trafik vil det ikke længere være muligt at svinge til venstre fra Randersvej ind på Trøjborgvej. I stedet forbindes Trøjborgvej med Nordre Ringgade i krydset over for Jens Chr. Skous Vej. Derved sikres der fortsat adgang for den kørende trafik til Aarhus Sygehus og den nordvestlige del af Trøjborg. Ændringen er permanent.

Jens Chr Skous Vej

 

 

 

 

 

 

 

 

TIDSPLAN

Anlægsarbejdet på Randersvej fra Nørreport til Nehrus Allé er delt op i to faser: Første fase skaber fundamentet til Letbanen og omfatter blandt andet etablering af en sporkasse til Letbanen under jorden og diverse jord- og asfaltarbejde. Dette forberedende anlægsarbejde indledes i juni 2014 og fortsætter frem til september 2015.

Anden fase er opbygningen af selve letbaneanlægget med skinner, elmaster, køreledninger og perroner. Dette arbejde påbegyndes i løbet af efteråret 2015 og forventes afsluttet i 2016.

LETBANENS LINJE

På strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé kører Letbanen i et nyt dobbeltspor midt på Nørrebrogade og Randersvej. Samtidig omdannes busbanerne i begge retninger til almindelige vejbaner, hvorved vejtrafikken fortsat har to kørespor i hver retning.

Selv om Letbanen kører i sit eget spor på Nørrebrogade og Randersvej skal den overholde samme færdselsregler som den øvrige trafik. Letbanen får dog en fordel, fordi den udløser ’grøn bølge’ for sig selv på strækningen. Derved får passagererne den hurtigste og mest komfortable rejse.

Letbanen får syv standsningssteder på strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé: Nørreport, Universitetet (krydset Nørrebrogade/Vilhelm Meyers Allé), Rytterstenen (krydset Randersvej/Ringgaden), Stjernepladsen, Norden (krydset Randersvej/Stockholmsgade), Vandtårnet (krydset Randersvej/Ringvejen) og krydset Randersvej/Nehrus Allé.  

Standsningsstederne bliver på strækningen anlagt som ø-perroner mellem letbanesporene. Ved af- og påstigning benytter passagererne helleanlæg midt på vejen, der er forbundet med fodgængerovergange til begge sider.

For at afvikle al trafik hurtigst muligt, er standsningsstederne placeret, så Letbanen altid først kører igennem et lyskryds, før den stopper ved en perron. På den måde kommer Letbanen hurtigere igennem lyskrydset. Når den atter forlader perronen på den anden side af lyskrydset, har den god tid til at accelerere uden at udløse rødt lys for den tværgående trafik.

Strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé er en del af den centrale letbanestrækning, hvor Letbanen kommer til at køre otte gange i timen.

LANDSKABSARKITEKTUR

Letbanens dobbeltspor fra Nørreport ad Nørrebrogade og Randersvej er tænkt som et nyt grønt bidrag til byen og anlægges derfor med græs mellem skinnerne. Letbanesporet vil løbe som et grønt bånd hele vejen fra havnen til toppen af Randersvej og på den måde skabe synlig sammenhæng og genkendelighed på strækningen

På strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé placeres elmasterne til Letbanens kørestrøm mellem de to letbanespor. Centermaster giver det mest rolige indtryk for øjet – ikke mindst på Randersvej, hvorfra der er et flot, åbent kig til vandet og de nye, bynære havnearealer for enden af Nørreport.

TEKNIK

Aarhus ligger i et meget kuperet landskab, og strækningen fra Nørreport til Nehrus Allé udgør en af de stejleste stigninger på hele letbanestrækningen. Et moderne letbanetog kan dog sagtens klare stigningen – også om vinteren, hvor sne og frostvejr kan gøre sporene glatte. For at sikre at letbanetogene kan køre og bremse under alle vejrforhold, udstyres de med opvarmede sandspredere.

Standselængden er kort. Et moderne letbanetog er, som navnet antyder, væsentligt lettere end et traditionelt jernbanetog, og det er med til at sikre effektive nedbremsninger.

ORDBOG

De forberedende anlægsarbejder er, lidt forenklet udtrykt, arbejder der baner vejen for transportsystemet, så der er en korridor klar til at anlægge skinner, master og perroner.

Transportsystemet omfatter anlæg over jorden og består af værksted og depot, skinner, master og køreledninger, perroner og tog.

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.