Kørestrøm

Letbanens kørestrøm giver miljøgevinster

Letbanen forsynes med kørestrøm via 29 omformerstationer, der er placeret langs Letbanens strækning.

Læs mere om Letbanens omformerstationer.

Jævnstrøm fra letbaners kørestrøm afgiver ikke sundhedsskadelige elektromagnetiske felter, hvorfor Verdenssundhedsorganisationen, WHO, også har valgt at se bort fra letbaner i deres anbefalinger om magnetfelter.

Letbanens miljøgevinster

Med etableringen af kørestrøm til Letbanen følger flere miljøgevinster, som omfatter reduktioner af energiforbrug, luftforurening og støj.

At Letbanen kører på el betyder mulighed for reduktioner i såvel energiforbrug som luftforurening. Kommer Letbanens kørestrøm fra en vedvarende energikilde som vindkraft, er Letbanen endda CO2-neutral. En enkelt, moderne landvindmølle på 3 MW (megawatt) er nok til at drive hele letbanesystemet. 1 MW svarer til 1.000 husstandes elforbrug.

Letbanens større kapacitet i forhold til busser giver også miljøfordele. Et letbanetog kan erstatte 2-3 busser fra vejnettet og dermed også bussernes energiforbrug og udledning af forurenende partikler og NOx. Derudover er energiforbruget per passagerkilometer på skinner lavere end for busser på dæk.

Letbanetogene producerer også selv strøm ved at genanvende bremseenergien. Når et letbanetog bremser ned, bliver motoren til en generator, der producerer strøm, som bliver brugt til informationstavler og lignende inde i letbanetoget. Resten løber op i kørestrømsanlægget. Med andre ord: Hvis et letbanetog på vej ned ad Randersvej bremser og genererer strøm, kan et andet letbanetog, der er på vej op, anvende den.

At Letbanen kører på el, betyder også, at materiellet ikke støjer så meget, som dieseldrevne busser og de tidligere nærbanetog. På de lokale strækninger langs med Letbanen kan der således opnås en forbedring af udemiljøet.

Placering af kørestrømsmaster

Letbanens kørestrømsmaster er af stål, varmgalvaniserede mod korrosion og ca. 8,5 meter høje. En arkitektgruppe har arbejdet med farver og overflader for at indpasse kørestrømsmasterne bedst muligt til omgivelserne og standsningsstederne.

Masterne til kørestrøm varierer i afstand og tykkelse alt efter den strækning, hvorpå de placeres. I Aarhus er der typisk 25 meter mellem masterne, mens der vil være op til 60 meter mellem masterne på strækningerne til Odder og Grenaa.

Man kan sammenligne kørestrømsmasterne med andre master til f.eks. gadebelysning, men der er en væsentlig forskel: Master ved vejanlæg påkøres ganske ofte, så for at undgå driftsforstyrrelser samt skade på vejkøretøjer er Letbanens master enten placeret længere væk fra vejen eller beskyttet af autoværn.

Aarhus Letbane modtager ofte naboønsker om at flytte master, men det kan ikke lade sig gøre grundet den fastlagte afstand langs letbanestrækningen. Med andre ord: Hvis man flytter én mast, skal man som udgangspunkt flytte et stort antal master tilsvarende.