Arbejdsmiljø

Sikker adfærd på Letbanens Trafik- og Servicecenter

I november 2016 flyttede letbaneselskabet ind i nyt Trafik- og Servicecenter i Banegraven.

Centeret fungerer dels som Aarhus Letbanes hovedkvarter for administrativt personale, dels som kontrolcenter, værksted og opstillingsområde for 26 letbanetog. Trafik- og Servicecenteret bliver også hjemsted for de cirka 80 letbaneførere samt teknikere, som skal vedligeholde letbanetogene og kontrollere den daglige drift.

Som en delt arbejdsplads bestående både af kontorpladser og værksted er det vigtigt at forstå og overholde de gældende sikkerhedsregler for færden på letbanens Trafik- og Servicecenter.

Regler for et sikkert arbejdsmiljø

På letbanens Trafik- og Servicecenter gælder de danske regler for arbejdsmiljø. Reglerne gælder for alle, ansatte som besøgende, der har planlagt at bevæge sig ind på byggepladsområdet. Det er strengt forbudt at parkere eller opholde sig på eller i nærheden af sporarealerne på området.

Arbejdsmiljø-reglerne for letbanens Trafik- og Servicecenter foreskriver, at man på byggepladsområdet skal bære påbudte værnemidler: Sikkerhedssko, synlighedstøj klasse II og sikkerhedshjelm. På området mellem port og hovedbygning er det dog tilladt at færdes uden værnemidler.

Rundvisninger

Aarhus Letbane modtager så mange forespørgsler om rundvisninger i Trafik- og Servicecenteret, at der ikke er ressourcer til at efterkomme alle ønsker. Bliver forespørgslen imødekommet, skal det meddeles byggepladsområdet minimum 3 arbejdsdage før rundvisningen, hvis den skal foregå i normal arbejdstid – dvs. mellem kl. 07.00-18.00. Så vidt muligt placeres rundvisninger af større grupper efter kl. 18.

Besøgende skal som minimum bære synlig vest og hjelm under rundvisninger på byggepladsområdet. Udover nødvendige værnemidler er det et krav, at Aarhus Letbane eller ASAL giver en sikkerhedsintroduktion til området. Sker der uforudsete hændelser, arbejder eller lignende, forbeholder letbanen sig retten til at annullere rundvisningen med kort varsel.

Henvendelse om arbejdsmiljø og sikkerhed på Trafik- og Servicecenteret sker hos Site Manager Alfonso Elia på tlf. 32 46 33 29.

Letbanens Trafik- og Servicecenter

Læs aktuel sikkerhedsfolder om adgangsforhold og værnemidler på Trafik- og Servicecenterets byggepladsområde her

Forespørgsel på rundvisninger sendes på mail til info@aarhusletbane.dk

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.