Praktikant inden for kommunikation og tekstforfatning

Er du vild med at skrive, udvikle kreative idéer og arbejde med kommunikation i praksis? Så søger vi dig som vores kommende praktikant hos Aarhus Letbane.  

 

Hvad får du ud af praktikken? 

  • mulighed for at prøve kræfter med alt fra kampagneudvikling og eksekvering til tekstforfatning og videoproduktion 
  • dykke ned i stakeholder management, bæredygtighed og intern kommunikation 
  • bidrage med dine ideér til nye, spændende projekter og opgaver 
  • fange spændende historier og producere indhold ude på farten   
  • gratis frokostordning 
  • sociale arrangementer såsom DHL, julefrokost og sommerfest. 

 

Vi skræddersyr opgaverne efter dine interesser, så du har mulighed for at udfolde dig inden for dit interesseområde.  

 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for kommunikation, branding eller lignende, men vi er åbne over for forskellige uddannelser og interesser.  

For os er det vigtigt, at du; 

  • har interesse for kommunikation og tekstforfatning  
  • har lyst til at bidrage med kreative ideer 
  • har gåpåmod og lyst til at eksekvere 
  • er proaktiv, nysgerrig og kan arbejde selvstændigt  
  • kommer med godt humør 
  • ikke er bange for at fejle. 

 

Hvem er vi?  

Aarhus Letbane er en organisation i konstant udvikling. Vi har en uformel omgangstone og en hverdag fuld af spændende opgaver og samarbejde på tværs af fagligheder – ikke to dage er ens. Du får kontorplads lige ved Ringgadebroen i Aarhus C, hvor vores hovedkontor ligger.  

Vi tilbyder en praktik, hvor du kan prøve kræfter med mange forskellige opgaver og discipliner inden for kommunikation og branding af Aarhus Letbane. 

 

Praktikperiode og ansøgning 

Du har mulighed for at være i praktik hos os fra august 2025 til januar 2026. Længden af din praktik afstemmer vi sammen ud fra dine ønsker.  

Vi afholder samtaler løbende og opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt til job@aarhusletbane.dk, att.: Praktikant, kommunikation.  

 

Har du spørgsmål til praktikken, kan du kontakte Maja Bech på mbk@aarhusletbane.dk. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig.  

Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.