Aarhus Letbane søger en specialist/sagsbehandler til den fortsatte udvikling af et effektivt ledelsessystem. Vi er i gang med en række store udviklingsprojekter bl.a. indkøb af flere tog, så driften kan udvides, samt hjemtagning af infrastrukturvedligehold.
Om stillingen
- Udvikling af ledelsessystemet ift. nye opgaver og aktiviteter i organisationen
- Sikring af et effektivt ledelsessystem via gennemførsel af interne audits og leverandøraudits
- Optimering af processer og procedurer i ledelsessystemet
- Bistå den øvrige organisation med sikkerheds- og kvalitetsarbejdet og forbedringer af ledelsessystemet
- Deltage i dialog med Trafikstyrelsen og andre relevante myndigheder
- Sagsbehandling af og opfølgning på afvigelser og forbedringsmuligheder
- Deltage i eksisterende udviklingsopgaver i organisationen
Du får stor indflydelse på Aarhus Letbanes performance og udvikling, og jobbet giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling. På sigt kan der komme nye arbejdsopgaver i forbindelse med nye udviklingsprojekter og letbaneetaper.
Der kan i begrænset omfang være rejseaktivitet i Danmark f.eks. i forbindelse med møder med relevante myndigheder.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du har tunge kompetencer inden for kvalitets- og/eller sikkerhedsledelse samt ledelsessystemer.
Hvis du har erfaring med kvalitets- og sikkerhedsledelse fra jernbanebranchen, er det en fordel, men ingen forudsætning. Erfaring kunne være fra/som infrastrukturforvalter, jernbanevirksomhed, jern- eller letbane eller myndighed.
Du er samarbejdsorienteret og evner at bistå og drive opgaver i samspil med dine kollegaer i den øvrige del af organisationen.
Dine faglige og personlige kompetencer er meget gerne:
- Lead Auditor – uddannelse og erfaring
- En systematisk og analyserende tilgang til komplekse opgaver
- Evner at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kompleks litteratur
- Gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale
- God til at formidle teknisk og kompliceret stof
- Stor modstandskraft og humor som en naturlig del af din personlighed
- Kendskab til jernbanesikkerhed og relevant lovgivning
- Kompetencer indenfor risikostyring (f.eks. CSM-RA) er en fordel, men ikke et krav
Om os
Aarhus Letbane I/S er en organisation kendetegnet ved en travl hverdag og en uformel omgangstone i et team af højt engagerede kolleger. Sammen med os får du mulighed for at sætte dit præg på den fremtidige drift af Aarhus Letbane. I stillingen vil du referere til sikkerhedschefen, som har det daglige ansvar for afdelingen Sikkerhed og Kvalitet, der er placeret som en selvstændig stabsfunktion med reference til den administrerende direktør.
Din daglige arbejdsplads bliver på Letbanens Trafik- og Servicecenter i banegraven på Thomas Koppels Gade 311 og i projektlokaler ude i byen. Der er også mulighed for at arbejde hjemmefra efter nærmere aftale.
Vil du med på holdet?
Du kan høre mere om stillingen hos sikkerhedschef Søren Frølund Madsen på tlf. 28 69 14 03 eller sikkerhedsspecialist Pia Colding Møgelvang på tlf. 40 13 96 40. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi arbejder derfor ikke med en ansøgningsfrist. Vi indkalder løbende til samtale, så tøv ikke med at sende ansøgning og CV hurtigst muligt ved at klikke herunder.
Vi glæder os til at høre fra dig.