Letbanen runder 80.000 km med en rettidighed over 99 procent


Danmarks første letbane kører stabilt. Ved udgangen af februar havde Aarhus Letbane kørt 84.000 km med en rettidighed på 99,1 procent.

Aarhus Letbane, den første af sin slags i Danmark, har kørt særdeles stabilt siden åbningen den 21. december 2017. 

Siden åbningen og til og med februar 2018, har letbanetogene tilsammen tilbagelagt 84.000 kilometer på den godt seks kilometer lange strækning mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital i Skejby. 

Mere end 99 procent af alle planlagte afgange er blevet gennemført og langt de fleste er kørt til tiden: Letbanens såkaldte rettidighed ligger på 99,1 procent. Det betyder, at 99,1 procent af alle afgange på strækningen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby er afviklet inden for en tolerance på fire minutter. 

Hos Aarhus Letbane er direktør Michael Borre godt tilfreds med den høje rettidighed: 

– En rettidighed på 99,1 procent er i sig selv et fint resultat. Når man så tænker på, at der er tale om Danmarks første letbaneanlæg, der blev taget i brug for mindre end tre måneder siden i en vinterperiode, der har budt på alt fra fygesne til frostgrader, er der tale om en bemærkelsesværdigt stabil drift.

60 nye letbaneførere

For Michael Borre er den stabile opstart og drift et udtryk for, at Aarhus Letbane har bygget et velfungerende og pålideligt letbanesystem. 

– Der er aldrig tidligere i Danmark etableret en letbane i Danmark. I Aarhus kører letbanen gennem den indre by i et nyt dobbeltspor, der også omfatter et kørestrømsanlæg, nye signalanlæg, perroner og et kompliceret samspil med den øvrige trafik. Selv om det er komplekst, kan vi konstatere, at systemet fungerer godt og stabilt, siger Michael Borre. 

Letbanens operatør, Keolis, har også stor andel i den stabile drift. På kort tid er det lykkedes Keolis at rekruttere og uddanne mere end 60 nye letbaneførere samt det personale, der overvåger og styrer letbanesystemet fra letbanens kontrolcenter i Banegraven. De nye medarbejdere har på kort tid erhvervet sig de kompetencer, der er med til at sikre en stabil drift af Aarhus Letbane.

 


Lignende nyheder...

Billede til PM

Flere tusinde stiger på Letbanen under gratis billetordning

Efter forsøget med gratis letbanebilletter ved Klokhøjen blev lanceret sidste år, er antallet af rejsende steget markant. Nye passagertal viser en tydelig fremgang fra stoppet ...
Læs mere
IMG_0094

Ny tunnel giver gående og cyklister en sikker vej under Letbanen

Aarhus Letbane etablerer en ny sti- og cykeltunnel ved Nymarken mellem Beder og Malling. Tunnelen erstatter en usikret overgang og skal gøre det mere trygt ...
Læs mere
IMG_1566

Forbedringer på vej: Letbanen udnytter tiden mens Banedanmark bygger om

Fra 20. april til 18. maj gennemfører Banedanmark et større sporarbejde ved Kongsvang som led i elektrificeringen af jernbanen omkring Aarhus. Det betyder, at Letbanens ...
Læs mere
Hegn_Hjortshøj

Letbanen passer på dig i Hjortshøj

I december måned 2025 etablerede Aarhus Letbane et banehegn i Hjortshøj for at forhindre færdsel på tværs af letbanesporet. Det er blevet sat op af ...
Læs mere
_P8A0916xxxxxxxxxxxxxxxxxx_web

Letbanen fortsætter med den nuværende køreplan frem til sommer

Siden august har Letbanen kørt med reduceret køreplan. Årsagen er en fejl på fem tog, som derfor er taget ud af drift. Aarhus Letbane havde ...
Læs mere
_P8A6341xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Aarhus Letbane hjemtager operatøropgaven

Aarhus Letbane I/S har i begyndelsen af december i år opsagt kontrakten med Keolis Letbaner A/S (Operatørkontrakten). Aarhus Letbane har valgt at overtage operatøropgaven selv, ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.