Letbanen gør klar til efteråret og vinteren


Efteråret er så småt startet og snart følger vintersæsonen. Derved kigger Aarhus Letbane ind i en tid med løvfald, kolde nætter og fugtigt vejr. For at imødekomme den kommende tids vejrmæssige udfordringer og fortsat sikre den stabile drift har Letbanen udarbejdet et vejrberedskab.

Beredskabet tager højde for forskellige vejrforhold, som fx storm, kraftig regn, løvfald og frost. Risici for hvert vejrforhold er opgjort, og der er udarbejdet indsatsplaner for alle vejrforhold med niveaudelte beredskaber. Vi er således klar til efteråret og vinteren.

I den kommende tid er der særlig opmærksomhed på løvfald og is på køreledningerne; situationer som begge tidligere har givet problemer for driften.

Risikoen for løvfald er størst fra oktober til december, hvor de nedfaldne blade kan give glatte skinner. Letbanen er derfor igen klar med løvfaldsberedskabet, som består af en rensemaskine, der fjerner nedfaldne blade fra skinnerne og påsmøring af Alleviate, en geléblanding der giver bedre adhæsion mellem toghjul og skinner. Dette produkt blev taget i brug i efteråret 2019 for første gang og virkede efter hensigten. I efteråret 2019 var der ingen aflyste tog på grund af glatte skinner og kun få forsinkelser.

Perioden fra oktober til og med april er der hvor risikoen for, at der dannes is på køreledningerne, er størst. Is på køreledningerne optræder, når luftfugtigheden er høj og temperaturen under 2 grader. Når der er for meget is på køreledningerne kan letbanetogene ikke trække tilstrækkeligt meget strøm fra køreledningen og kan derfor ikke køre. Det er primært på den yderste del af Grenaabanen og Odderbanen, at der var problemer i 2019, bl.a. pga. de lange, åbne strækninger og den enkeltsporede bane.

I september 2019 bestilte Letbanen to styks materiel, der kan påsmøre glycerin på køreledningerne og forebygge isdannelse. Det ene udstyr kom i anvendelse i starten af 2020 med gode resultater i forhold til forebyggelse af isdannelse. Begge typer udstyr tages i brug denne vinter.

Som en del af is-beredskabet vil temperaturer i risikoperioden dagligt blive overvåget, så der kan træffes beslutning om at smøre glycerin på køreledningerne. Glycerinen forventes at kunne forebygge den meste isdannelse, men ved meget is kan det komme på tale at supplere med at køre såkaldt iskørsel (tomkørsel med et letbanetog).

”Aarhus Letbane bestræber sig på at sikre så stabil en drift som muligt, og det betyder, at vi hele tiden udvikler os og justerer på vores processer og metoder. Udstyret til både bekæmpelse af løvfald og is på køreledningerne er udviklet i tæt samarbejde med vores vedligeholdelsesentreprenør, der også er en vigtig del af beredskabet. Vi kan ikke kontrollere vejret men forberede os på det, og det er vores forventning, at de omtalte tiltag vil forbedre driftssituationen hen over efterår og vinter”, udtaler adm. direktør Michael Borre.

Se i øvrigt hvor stabil driften er på Aarhus Letbane her


Lignende nyheder...

_P8A6341xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Aarhus Letbane hjemtager operatøropgaven

Aarhus Letbane I/S har i begyndelsen af december i år opsagt kontrakten med Keolis Letbaner A/S (Operatørkontrakten). Aarhus Letbane har valgt at overtage operatøropgaven selv, ...
Læs mere
_MG_8307aaaaaa

Aarhus Letbane må fortsætte med reduceret drift ind i januar

Aarhus Letbane havde håbet at vende tilbage til normal drift ved årsskiftet, men processen med at få godkendt ændringerne på Variobahn-togene har ikke haft den ...
Læs mere
Aftale_fleretog

Flere tog på vej til Aarhus Letbane: Nu bliver der plads til flere afgange og passagerer

Den 2. december indgår Aarhus Letbane aftale om køb af otte nye letbanetog. Aftalen betyder, at Letbanen kan øget antallet af afgange – også i ...
Læs mere
uge 47

Letbanen får en makeover: til gavn for både passagerer og bilister

I uge 47 gennemfører Aarhus Letbane et større vedligeholdelsesprojekt på Grenaabanen, hvor spor, skinner og overkørsler får en tiltrængt makeover – til gavn for både ...
Læs mere
_P8A8500aaaaaaaa_web

Aarhus Letbane erkender: Det er ikke godt nok 

Mange passagerer i Aarhus og omegn har i den seneste tid oplevet frustrationer over ustabil drift og akutte aflysninger på Letbanen. Det er hverken godt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Aarhus Letbane genudbyder togindkøb

Justeringer i udbuddet skal sikre de bedste tog til Aarhus – en mindre forsinkelse på cirka en måned forventes. Aarhus Letbane har besluttet at annullere ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.