Midttrafiks seneste opgørelse af passagertal viser fremgang i passagertallet for tredje kvartal i træk.
I tredje kvartal af 2021 har 1.085.755 passagerer rejst med Letbanen. Vi nærmer os nu niveauet for samme periode i 2019 med en forskel på blot 9 procent. I forhold til 2020 er det en fremgang på ca. 20 procent.
Efter at passagertallet har været faldende i perioden fra andet kvartal 2020 til første kvartal 2021, som en konsekvens af Covid-19, har vi nu set stigende passagertal i både andet og tredje kvartal af 2021.
Det samlede passagertal for 2021 når naturligvis ikke op på tallet fra 2019, men der er begrundet håb om at nå over tallet for 2020, og med en mulighed for at fjerde kvartal i 2021 kommer tæt på niveauet for fjerde kvartal 2019.
”Det ser ud til, at vi er kommet ud af coronaens skygge, og at passagerne atter er tilbage i Aarhus Letbane. Høj rettidighed og få aflysninger har forhåbentlig også en positiv effekt på passagertallet. Vi arbejder hver dag på at levere en attraktiv Letbane til glæde for passagerne og er glade for at se, at det nu igen går fremad med passagertallet” udtaler Adm. dir. Michael Borre.
Udviklingen i passagertal 2019-2021 opgjort kvartalsvis: