Overkørsler kræver omtanke: Sikkerheden afhænger af os alle – også dig selv

Når signalet blinker rødt, og bommene går ned, er der kun ét rigtigt valg: at stoppe. Alligevel oplever Aarhus Letbane en stigende tendens til, at både bilister, cyklister og gående ignorerer signaler og bomme og tager chancen ved overkørslerne.

Set i lyset af de seneste ugers alvorlige ulykker ved overkørsler andre steder i landet, appellerer Aarhus Letbane til at tage sikkerheden omkring overkørsler alvorligt.

”Vi ser desværre flere tilfælde, hvor trafikanter zigzagger uden om bomme, går under bomme eller krydser sporet, selvom der er rødt”, siger Aarhus Letbanes administrerende direktør, Michael Borre.

”Det gælder både bilister, cyklister og gående. Det er situationer, som i værste fald kan ende i en tragisk ulykke,” fortsætter han.

Sikkerhedsforanstaltningerne kan ikke stå alene
Aarhus Letbane har i alt 62 overkørsler, hvor vejtrafik og bane krydser hinanden i niveau. For langt de fleste trafikanter betyder det mødet med bomme, lys og lyd, der tydeligt markerer, hvornår det er sikkert at passere. Letbaneføreren får automatisk besked, hvis der er fejl ved overkørslen – først når alle systemer fungerer, må letbanetoget køre over.

Sikkerhedsforanstaltningerne ved overkørslerne er til for at beskytte alle trafikanter – herunder bilister, gående, cyklister, passagerer og letbaneførere. Når lyset blinker rødt, klokken lyder, og når bommen går ned, er det et tegn på, at Letbanen er på vej. At ignorere disse advarsler kan få alvorlige konsekvenser – både for den enkelte og for andre i trafikken.

”Sikkerhedsforanstaltningerne er kun så stærke, som den adfærd de møder. Når bommen er nede, og signalet er rødt, er det helt afgørende, at trafikanterne respekterer det,” understreger Michael Borre.

”Vi opfordrer derfor alle trafikanter til at vise omtanke og respektere de foranstaltninger, der er sat op i henhold til færdselsloven. Kun på den måde kan vi sammen sikre, at overkørslerne forbliver trygge for både passagerer, førere og øvrige trafikanter”.

Læs mere om hvordan Aarhus Letbane arbejder med at sikre alle overkørsler på Letbanens 110 kilometers strækning her.

Lignende nyheder...

Billede til PM

Flere tusinde stiger på Letbanen under gratis billetordning

Efter forsøget med gratis letbanebilletter ved Klokhøjen blev lanceret sidste år, er antallet af rejsende steget markant. Nye passagertal viser en tydelig fremgang fra stoppet ...
Læs mere
IMG_0094

Ny tunnel giver gående og cyklister en sikker vej under Letbanen

Aarhus Letbane etablerer en ny sti- og cykeltunnel ved Nymarken mellem Beder og Malling. Tunnelen erstatter en usikret overgang og skal gøre det mere trygt ...
Læs mere
IMG_1566

Forbedringer på vej: Letbanen udnytter tiden mens Banedanmark bygger om

Fra 20. april til 18. maj gennemfører Banedanmark et større sporarbejde ved Kongsvang som led i elektrificeringen af jernbanen omkring Aarhus. Det betyder, at Letbanens ...
Læs mere
Hegn_Hjortshøj

Letbanen passer på dig i Hjortshøj

I december måned 2025 etablerede Aarhus Letbane et banehegn i Hjortshøj for at forhindre færdsel på tværs af letbanesporet. Det er blevet sat op af ...
Læs mere
_P8A0916xxxxxxxxxxxxxxxxxx_web

Letbanen fortsætter med den nuværende køreplan frem til sommer

Siden august har Letbanen kørt med reduceret køreplan. Årsagen er en fejl på fem tog, som derfor er taget ud af drift. Aarhus Letbane havde ...
Læs mere
_P8A6341xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Aarhus Letbane hjemtager operatøropgaven

Aarhus Letbane I/S har i begyndelsen af december i år opsagt kontrakten med Keolis Letbaner A/S (Operatørkontrakten). Aarhus Letbane har valgt at overtage operatøropgaven selv, ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.