Passagerer glæder sig til flere søndagsafgange med Letbanen

Fra den 28. juni får Letbanens passagerer flere muligheder for at rejse om søndagen. Antallet af afgange i dagtimerne bliver markant udvidet, hvilket giver kortere ventetid og større fleksibilitet for de rejsende.

Fremover vil Letbanen køre hver halve time mellem Aarhus H, Odder og Grenaa om søndagen i tidsrummet fra kl. 09.04 til kl. 21.04. Det er en fordobling af den nuværende frekvens, hvor Letbanen kører én gang i timen, og det bringer søndagsbetjeningen på niveau med hverdage og lørdage.

Flere afgange giver mere spontanitet

De ekstra afgange giver kortere ventetid og gør det nemmere at komme til og fra Aarhus, Odder og Grenaa – særligt på tidspunkter, hvor der i dag er længere mellem afgangene.

Michelle, der arbejder som bioanalytiker, sidder i eftermiddagssolen og venter på Letbanen sammen med sine to små børn. Hun ser positivt på ændringen:

“Om søndagen kan man tit tænke: Hvornår går Letbanen egentlig? Jeg tror, mange vil få glæde af de ekstra afgange, da det vil give større fleksibilitet og bedre mulighed for spontane ture.”

Hun peger samtidig på, at ændringen kan komme forskellige passagergrupper til gode:

“Jeg har veninder, der elsker at tage ud og opleve ting. Også os børnefamilier, der tager til Dokk1 – vi vil alle få gavn af det.”

Også Bo fra Odder, der er folkepensionist, forventer at bruge Letbanen mere med de nye søndagsafgange:

“Jeg tror helt sikkert, at jeg vil bruge Letbanen mere om søndagen. Jeg bor i Odder, hvor der i forvejen ikke er mange forbindelser, så dobbelt så mange afgange giver dobbelt så mange muligheder. Det går jeg ind for.”

Hos Aarhus Letbane glæder man sig over den positive modtagelse.

“Det glæder os, at passagererne tager positivt imod de ekstra afgange”, siger driftschef Julian Barter. “Mange har efterspurgt flere afgange om søndagen, og vi håber, at den nye køreplan vil gøre det endnu lettere at vælge Letbanen til”, afslutter han.

Erfaringerne er positive

Erfaringer viser, at flere afgange kan få flere til at vælge Letbanen. Hos Midttrafik oplevede man sidste år en passagerfremgang på op til 60 procent på aften- og lørdagsafgange, da passagererne fik dobbelt så meget letbane på begge strækninger.

”Vi kan se, at ekstra letbaneafgange målrettet fritidssegmentet tiltrækker ekstra passagerer. Mange vil for eksempel gerne være bilfrie til sociale arrangementer. Med flere søndagsafgange gør vi det endnu lettere for kunderne at tilvælge den kollektive trafik”, fortæller Henrik Juul Vestergaard, afdelingschef for planlægning, rådgivning og flextrafik hos Midttrafik.

56 ekstra afgange om søndagen

I dag kører Letbanen én gang i timen om søndagen. Med den nye køreplan udvides driften med i alt 56 ekstra søndagsafgange.

L1 mellem Aarhus H og Grenaa får 30 nye afgange, mens L2 mellem Odder og Lystrup/Lisbjerg udvides med 26 afgange.

Samtidig fastholdes de samme afgangstidspunkter som på hverdage og lørdage. Det skal gøre køreplanen mere enkel og genkendelig for passagererne.

Målet er, at afgangstiderne bliver nemmere at huske, så de rejsende ikke skal forholde sig til særlige søndagstider, når de planlægger deres rejse.

Lignende nyheder...

Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
Billede til PM

Flere tusinde stiger på Letbanen under gratis billetordning

Efter forsøget med gratis letbanebilletter ved Klokhøjen blev lanceret sidste år, er antallet af rejsende steget markant. Nye passagertal viser en tydelig fremgang fra stoppet ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.