Udbygninger

Etape 2

Letbane med vokseværk

Mens letbanens etape 1 i Aarhusområdet er gået over i anlægsfasen, arbejder parterne i Letbanesamarbejdet videre med planerne om yderligere letbaneetaper.

De fire udbygningsetaper, som drøftes netop nu, er etaper fra Aarhus til henholdsvis Hinnerup, Brabrand, Hasselager og Skanderborg, hvoraf de tre sidstnævnte løber fra Aarhus C.

De skal prioriteres, og meget peger på, at etapen mod Hinnerup bliver den næste.

- Letbaner er et nyt og attraktivt transportmiddel i den kollektive trafik, så det er ikke længere et spørgsmål, om der skal bygges flere letbaner i Danmark, men snarere hvor de skal placeres. Vi går snart i gang med at etablere den første letbane i Aarhus, og det er godt. Men vi har brug for yderligere etaper, hvis vi vil sikre en høj og klimavenlig mobilitet og dermed understøtte en bæredygtig byudvikling i hele området, siger Mads Nikolajsen (F), formand for Letbanesamarbejdets politiske følgegruppe.

Den mindst komplicerede udbygning

Hinnerupetapen løber fra den kommende forbindelse i Lisbjerg til Hinnerup Station. Det er således en udbygning af letbanens etape 1 igennem Aarhus, som allerede er besluttet og i gang. Set ud fra et driftsmæssigt synspunkt er etapen relativt neutral, fordi der kan spares et betydeligt antal bustimer.

Etapen til Hinnerup vil dermed komme før en af de nye hovedetaper fra Aarhus Centrum, fordi de planlægningsmæssigt er væsentligt mere komplicerede.

I forbindelse med budgetforhandlinger for 2013 har Favrskov Byråd derfor valgt at fremlægge et forslag om at afsætte en anlægspulje til at lave en VVM-undersøgelse af letbanen – herunder udformning af et såkaldt ”Park og Rejsanlæg” ved E45 - fra Lisbjerg til Hinnerup. Herudover lægges op til at overføre ikke disponerede driftsmidler til planlægning af letbanen.

Hinnerup-etape også interessant for Aarhus

- En Letbane til Hinnerup vil give et løft til den kollektive trafik for borgere og virksomheder på tværs af kommunegrænsen, og den være til gavn for miljøet. Men den er også interessant for Aarhus, fordi projektet også omfatter et Parker og Rejs-anlæg ved E45. Det gør det nemmere for bilister at parkere uden for Aarhus og rejse videre ind til byen med letbanen. Det kan nedbringe biltrafikken – og dermed trængslen – på indfaldsvejene og i Aarhus Centrum, siger borgmester i Favrskov Kommune, Nils Borring, som dog understreger, at anlægsblokken stadig kun er et forslag.

Også Aarhus Kommune prioriterer en udbygning af letbanen. Et bredt flertal i Aarhus Byråd har i et netop indgået budgetforlig afsat penge til VVM-undersøgelser på de kommende års budgetter. Det drejer sig først og fremmest om etaperne til Hinnerup og til Brabrand. Forligsparterne er også enige om, at en letbane til Skanderborg skal tænkes ind, når der er indgået aftaler om etaperne til Hinnerup og Brabrand.

- En udbygning af letbanesystemet er et væsentligt led i at styrke en grøn og kollektiv transport i Aarhus. Samtidig er det vigtigt, at vi tænker udviklingen af infrastrukturen og byudviklingen sammen – herunder også en udbygning af letbanen, siger rådmanden for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Bünyamin Simsek (V).

Budgetterne for Favrskov Kommune og Aarhus Kommune forventes vedtaget ved anden behandling i byrådene midt i oktober.

Modeller for statens og regionens medfinansiering

I Letbanesekretariatet, der er sekretariat for parterne i Letbanesamarbejdet, arbejdes der videre med den øvrige taks for udbygningen og med finansieringen af udbygningsetaperne. For mens Favrskov Byråd har fremlagt et konkret forslag til at finansiere en del af udgifterne til en VVM-undersøgelse, er der stadig usikkerhed om, hvor stor en del af finansieringen, der kommer fra staten og Region Midtjylland.

Et forslag kunne være at dele udgifterne efter samme model som i aftalen om en letbane langs Ring 3 ved København. Her planlægges også en letbane på tværs af flere kommuner.

Letbanesamarbejdets parter forventer samtidig, at der – i lighed med aftalen om Ring 3-projektet i København og aftalen om Aarhus Letbane I/S – skabes lovmæssigt grundlag for at finansiere anlægsudgifterne.