Bestyrelsen

Tre spørgsmål

Mød bestyrelsen for Aarhus Letbane

Anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S blev formelt stiftet 30. august 2012, og bestyrelsen trådte herefter sammen. Vi har bedt de fem bestyrelsesmedlemmer svare på tre spørgsmål om letbanen og deres eget bidrag til udviklingen af den.

Erik Jespersen, bestyrelsesformand og direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune

Står i spidsen for store anlægsprojekter og for at planlægge og håndtere en kompleks infrastruktur i Aarhus. Aktuelt arbejder Aarhus Kommune med en strategiplan for infrastrukturen, Trafikplan 2013.

Hvordan vil du inddrage dine erfaringer og bidrage til formandsskabet og bestyrelsesarbejdet i Aarhus Letbane I/S?

Mit vigtigste bidrag til arbejdet i bestyrelsen er at sikre, at projektet gennemføres ud fra det opdrag, vi har fået i form af anlægsloven og interessenternes interesser. Mine erfaringer med at gennemføre større projekter med mange interessenter gør, at jeg kan levere den beslutningskraft og koordinering med interessenterne, som letbanen har brug for.

Hvordan kan letbanen ideelt set bidrage til udviklingen af kollektiv trafik?

Letbanen er yderst central for mobiliteten i Aarhus og den østlige del af regionen. Området oplever stor vækst, hvilket er en stigende udfordring for mobiliteten. Men væksten er også et gode, som vi skal sikre kan fortsætte. En effektiv og komfortabel kollektiv trafik er i den forbindelse helt essentielt, og sporbårne løsninger er i mine øjne ideelle til at løse opgaven. Set i et aarhusiansk perspektiv skaber letbanen mulighed for nogle helt nye sammenhænge i byen som for eksempel langs havnefronten. Ændringen af Grenaabanen til letbane fjerner en barriere mellem midtbyen og de nye havneområder – en barriere, der har sat sit præg på byen i mange årtier.

Hvad bliver i dine øjne den største udfordring i arbejdet med at anlægge Aarhus Letbane?

Den største udfordring bliver at sikre at projektet gennemføres til tiden samtidigt med, at vi skal genere byen mindst muligt i anlægsfasen. Vi skal tænke innovativt i forhold til at genere naboer og ikke mindst trafikken mindst muligt. Især nu, hvor der er så mange anlægsarbejder i gang i byen.

Danmark har jo efterhånden tradition for vanskeligheder med nye tog – det tror jeg imidlertid ikke bliver en udfordring for letbaneprojektet. Projektet er i kompetente hænder, og der er fra alle sider stor fokus på at vælge afprøvede løsninger.

Lars Hansson, næstformand i bestyrelsen og direktør for Regional Udvikling i Region Midtjylland

Står i spidsen for arbejdet med at fremme vækst og udvikling i Midtjylland – der i blandt at sikre den bedst mulige infrastruktur i området. Regionen offentliggjorde i juni sin nye Regionale Udviklingsplan og aktuelt arbejder region og kommuner på at revidere regionens og kommunernes fælles indspil til de statslige investeringer i infrastruktur.

Hvordan vil du inddrage dine erfaringer og bidrage til bestyrelsesarbejdet i Aarhus Letbane I/S?

Jeg har været en del af processen i længere tid, og jeg har derfor en stor viden om visionen for letbanen. Samtidig kan jeg bidrage til samspillet mellem letbanen og de politiske organisationer i kommunerne og regionen. Jeg kender bestillerne – Region Midtjylland er selv en af dem – og jeg ved, hvad det er, vi vil med projektet.

Hvordan kan letbanen ideelt set bidrage til udviklingen af kollektiv trafik?

Letbanen er en bekvem og hurtig måde at komme rundt på. Fordi vi starter stort ud med et net, der kobler de eksisterende lokalbaner fra Grenaa og Odder med en ny letbane igennem Aarhus, kan man faktisk også komme rimelig langt med letbanen. Når man som passager kan komme rimelig langt – hurtigt og bekvemt - regner jeg også med, at letbanen vil flytte bilister til den kollektive trafik. Samtidig vil den flytte nogle af dem, som allerede bruger kollektive trafik - for eksempel fra bus til letbane.

Hvad bliver i dine øjne den største udfordring i arbejdet med at anlægge Aarhus Letbane?

Udover at holde tidsplanen og holde os under det økonomiske loft, så skal vi sørge for, at der bliver så lidt bøvl som muligt for dem, der bor langs letbanen. Der er ingen tvivl om, at der bliver gener, og at anlægsarbejdet kommer til at gå ud over nogle af borgerne i Aarhus. Så vores fornemste opgave bliver at gøre generne så små som mulige – og at få dem overstået hurtigst muligt.

Anne-Grethe Foss, bestyrelsesmedlem og vicedirektør i Metroselskabet

Har ansvaret for Metroselskabets arbejde med nye projekter – blandt andet anlæg af afgreningen fra Cityringen til Nordhavnen, udredning om en tilsvarende afgrening til Sydhavnen samt udredningen om en letbane i Ring 3.

Hvordan vil du inddrage dine erfaringer og bidrage til bestyrelsesarbejdet i Aarhus Letbane I/S?

Fra mit arbejde i Metroselskabet har jeg lang tids erfaring med ledelsen af et selskab, der har stået for at gennemføre store anlægsprojekter. Disse erfaringer vil jeg naturligvis bringe med ind i bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S. Det gælder erfaringer fra projektering, udbud, kontraktforhandlinger, kontraktopfølgning på anlægsarbejderne og på leverance af transportsystemerne - og ikke mindst med at sikre, at der hele vejen igennem processen er fokus på de fremtidige passagerer.

Hvordan kan letbanen ideelt set bidrage til udviklingen af kollektiv trafik?

Aarhus Letbane vil øge kvaliteten af den samlede kollektive trafik i hele det berørte område. Det betyder, at flere vil bruge den kollektive trafik. Baseret på erfaringerne fra Københavns Metro vil helt nye befolkningsgrupper begynde at bruge den kollektive trafik. Desuden vil de, der allerede bruger den kollektive trafik, få en bedre rejseoplevelse og mere effektive forbindelser. Det vil ikke kun være til fordel for letbanen. Det samlede kollektive trafiksystem vil få et løft både i kvalitet og givetvis også i antallet af passagerer.

Hvad bliver i dine øjne den største udfordring i arbejdet med at anlægge Aarhus Letbane?

Anlæg af en letbane er i sig selv en kæmpe udfordring. Der vil være både tekniske, økonomiske og tidsmæssige udfordringer. Ikke mindst vil det være en udfordring at sikre, at naboerne og områdets øvrige beboere og trafikanter får så få gener som muligt. For gener vil de under alle omstændigheder få. For mig er det også en udfordring, at sikkerheden for de kommende passagerer og trafikanter på vejene omkring letbanen er så høj som mulig, ligesom sikkerheden på byggepladserne er væsentlig. Men når det kommer til stykket, synes jeg den største udfordring er at sikre, at den letbane, vi anlægger, bliver til glæde for Aarhus og det store område, den berører, og at den kommer til at fungere til de kommende passagerers fulde tilfredshed.

Erik Elsborg, bestyrelsesmedlem og civilingeniør

Har bred erfaring i ledelse af jernbane- og televirksomhed på alle planer nationalt og internationalt og har blandt andre ting fungeret som rådgiver i den tekniske sektor og i internationale jernbaneorganisationer i den internationale jernbaneunion, UIC.

Hvordan vil du inddrage dine erfaringer og bidrage til bestyrelsesarbejdet i Aarhus Letbane I/S?

Bestyrelsen er sammensat således, at jeg er den, der har størst erfaring i at lede komplekse jernbaneprojekter. Jeg vil derfor blandt andet kunne være til støtte for direktionen ikke mindst i håndteringen af store, internationale leverandører. Også mit generelle gode kendskab til jernbanemarkedet og mine mange internationale relationer kan sikkert nyttiggøres.

Hvordan kan letbanen ideelt set bidrage til udviklingen af kollektiv trafik?

Aarhus Letbane bliver landets første af slagsen. Men helt sikkert ikke den sidste. Letbaner er på fremmarch overalt, fordi de udgør en tidssvarende løsning på trafikproblemer, som busser og tunge jernbaner ikke kan klare.

Hvad bliver i dine øjne den største udfordring i arbejdet med at anlægge Aarhus Letbane?

Der er mange udfordringer ved at bygge i urbaniserede områder som Aarhus og omegn. I lyset af de mange projekter, der i forvejen er i gang i Aarhus centralt og i havneområdet, bliver det meget krævende at få alle projekterne tidsmæssigt til at passe sammen. Da Aarhus bliver kulturby i 2017, vil der være et betydeligt pres på, at banen er taget i brug inden da. Det giver os kun fire år. Så der er ingen tid at spilde.

Jens Erik Sørensen, bestyrelsesmedlem og direktør for Midttrafik

Står i spidsen for trafikselskabet Midttrafik, hvis mission det er at skabe bedre mobilitet for borgerne i Region Midtjylland blandt andet ved at sikre sammenhæng i den kollektive trafik. Samtidig er du formand for styregruppen i Letbanesamarbejdet mellem otte kommuner, Region Midtjylland og Midttrafik.

Hvordan vil du inddrage dine erfaringer og bidrage til bestyrelsesarbejdet i Aarhus Letbane I/S?

Først og fremmest har jeg en betydelig viden om letbanen. Jeg har som formand for den administrative styregruppe for letbanesamarbejdet været med til at tilrettelægge arbejdet, frem til bestyrelsen for anlægsselskabet blev dannet. Så jeg har en ikke ubetydelig erfaring i de problemstillinger, der kan blive bragt ind.

Hvordan kan letbanen ideelt set bidrage til udviklingen af kollektiv trafik?

Jeg plejer at sige, at letbanen bliver kronjuvelen – eller rygraden om du vil – i det højklassede kollektive trafiksystem i Østjylland. Letbanen vil markant forøge kundetilfredsheden, og jeg har da også en forhåbning om, at den vil tiltrække flere kunder. Det er selvfølgelig vigtigt, at letbanen kan leve op til nogle høje kvalitetsstandarder, og at den hænger sammen med bustrafikken og den øvrige kollektive trafik og at der bliver gode omstigningsmuligheder for cykler og bil. Netop integrationen til de øvrige transportformer er helt central for udviklingen af den kollektive trafik.

Hvad bliver i dine øjne den største udfordring i arbejdet med at anlægge Aarhus Letbane?

De største udfordringer bliver helt overordnet at overholde tidsplan og økonomi i anlægsprojektet. Derudover bliver det vigtigt at sikre stor opbakning til anlægsprojektet og til produktet – altså letbanen – og pleje letbanens interessenter. Vi har en særlig opgave i at sikre et godt samarbejde med alle interessenter.