Langs med banen

Aarhus Nærbane åbner igen

Nu er hele togstrækningen fra Grenaa til Odder snart åben igen.

17. oktober er anlægsarbejdet ved Mindet og Toldboden i Aarhus færdigt, og med afgangen klokken 5.52 lørdag 18. oktober kører Aarhus Nærbane atter efter normal plan.

Nærbanen har været lukket på strækningen mellem Skolebakken og Aarhus H siden 3. maj, mens Aarhus Letbane har bygget en ny kombineret letbane- og jernbanebro over Aarhus Å.

Fuld fart på arbejdet i sommerperioden

Aarhus Letbane har i det hele taget arbejdet på højtryk hen over sommeren. I perioden fra 28. juni til 28. juli var hele strækningen mellem Lystrup og Viby Station spærret, da Aarhus Letbane udførte forberedende skinnearbejde ved Lystrup Station. Samtidig er der forberedt et ekstra letbanespor fra Aarhus H til Skolebakken. Banedanmark benyttede desuden de lukkede strækninger til at ombygge flere spor omkring Aarhus H.

Nye omlægninger i 2016

I 2016 omlægger Aarhus Letbane sporet fra Skolebakken til krydset ved Nørreport og videre til Østbanetorvet. Arbejdet vil begynde umiddelbart inden anlægget af letbanesystemet går i gang på hele havnestrækningen samme år.

Se køreplan på midttrafik.dk

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.