RAPPORT

Guld værd at bo nær en letbane

Værdien af ejendomme nær letbane og stationer stiger, viser ny rapport fra Miljøministeriet.

Erhvervsejendomme nær en letbane kan se frem til en værdistigning på 30 – 40 procent, mens boliger i nærheden af en station typisk stiger fire til otte procent. Det fremgår af rapporten ’Gevinster ved investeringer i byliv og bykvalitet’, som netop er offentliggjort.

Rapporten opstiller en række tommelfingerregler og økonomiske nøgletal for udviklingen i boligpriser og lejeniveauerne i erhvervslejemål ved forskellige kvaliteter i nærområdet.

En konkret analyse viser, at investeringer i letbaner kan medføre store, positive effekter på lejeniveauerne i erhvervsejendomme. Eksempelvis er kontorvirksomheder villige til at betale 30 – 40 procent mere i husleje for at få adgang til en station. Og er der adgang til mere end én linje, er de villige til at betale yderligere seks – ni procent.

Rapporten samler op på en række udviklingsprojekter, som Miljøministeriet har sat i værk i samarbejde med By & Havn, Kildebjerg Ry A/S, Region Hovedstaden og en række kommuner – her i blandt Skanderborg Kommune og Aarhus Kommune.

 

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.