Langs med banen

Finansieringen af Aalborg Letbane kører på skinner

Aarhus bliver den første by i Danmark med letbane. Men også andre steder i landet vinder letbanen frem som et nemt og bekvemt transportmiddel.

Mens der allerede er gang i omlægning af rør og kabler langs ruten til Odense Letbane, er Aalborg Letbane her i foråret også blevet en fuldt finansieret realitet.

På et byrådsmøde i april godkendte budgetpartierne nemlig, at Aalborg Kommune må overtage forpligtelsen vedrørende tjenestemandspensioner i Aalborg Havn A/S. Det frigør her og nu de sidste 50 mio. kr., som kommunen manglede for at kunne stable de 275 mio. kr. på benene, som kommunen skal udlægge i forbindelse med letbaneprojektet.

Forventes klar i 2021

Aalborg Letbane kommer til at forbinde Aalborg Vestby med det kommende universitetshospital i øst, der efter planen skal åbne i 2020. Det forventes, at omkring fem mio. passagerer vil bruge Aalborg Letbane hvert år.

Parterne bag den nordjyske letbane er Transportministeriet, Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab og Aalborg Kommune i samarbejde med et rådgiverteam fra COWI. Aalborg Letbane forventes indviet i 2021.

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.