Langs med banen

Tag cyklen med om bord

Når Aarhus Letbane ruller ud på skinnerne i 2017, bliver der mulighed for at tage cyklen med om bord.

Emnet har været meget debatteret blandt letbanens kommende kunder, og nu ligger retningslinjerne for cykler i letbanen fast. De blev vedtaget af Midttrafiks bestyrelse på et møde den 30. oktober.

Alle letbanetog får et såkaldt flexrum ved en eller flere af dørene. Her vil der være plads til kørestole, barnevogne, cykler med mere. I flexrummet er der plads til fire cykler.

Det kommer til at koste det samme som en voksen-kontantbillet til to zoner at tage sin cykel med. 

Særlige regler i myldretiden

For at sikre plads til alle dem, der vil benytte letbanen i myldretiden, bliver det dog ikke muligt at tage cyklen med på strækningen Skolebakken−Universitetshospitalet på hverdage i tidsrummet 7-9 og 15-17. Dermed er letbanens regler i tråd med de regler, der for eksempel gælder i metroen i København. 

Medbring din foldecykel gratis

For at imødekomme ønsket om at kunne medbringe cykler i letbanen på alle tidspunkter, har Midttrafiks bestyrelse dog vedtaget en undtagelse: Foldecykler må også gerne medtages i myldretiderne - og det endda gratis. Eneste betingelse er, at foldecyklen højst fylder 115x60x30 cm i sammenklappet tilstand. Der er ikke noget krav om, at foldecyklen skal opbevares i taske - blot skal den være foldet sammen.

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.