Etape 2

Debatmøde om letbanen i midtbyen

Kom til debatmøde mandag 30. november om de muligheder og udfordringer som Aarhus står over for, når letbanens etape 2 skal føres gennem midtbyen.

Når letbanens etape 2 fra Aarhus Ø til Brabrand føres gennem midtbyens tæt bebyggede og befærdede gader, vil det spille en afgørende rolle for byens udvikling og infrastruktur. Banegårdspladsen kan blive bilfri og trafikken ensrettet på Park Allé og Thorvaldsensgade. Det kan meget vel blive fremtidsscenariet, når letbanens etape 2 føres igennem det centrale Aarhus. 

Som optakt til en ny Trafik- og Mobilitetsplan inviterer Aarhus Kommune derfor sammen med Aarhus Letbane til debat om de muligheder og udfordringer, letbanen kan give i midtbyen.

Udformningen af letbanens næste etape og den nye Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus vil få betydning for alle, der bor og arbejder i og besøger Aarhus. Planen skal være med til at sikre en midtby, hvor både mennesker og erhverv trives, og som er tilgængelig for alle: bilister, busser, cyklister, fodgængere - og letbane.

Derfor er debatten vigtig – og alle inviteres til at deltage i debatmødet om, hvordan letbanens etape 2 vil påvirke by og trafik i Aarhus. Du kan deltage i mødet den 30. november her:

Letbanen og vores Midtby

Mandag den 30. november 2015

Kl. 19 – 21.30

Centralværkstedet 9

8000 Aarhus C

Tilmelding på haue@aarhus.dk

Læs mere på vorestrafik.dk

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.