UDSTILLING

Se Letbanen på Hornslet Bibliotek

Aarhus Letbane har lavet en mobil udstilling om design og indretning af Danmarks første letbane. Første stop er Hornslet Bibliotek.

Når Aarhus Letbane åbner i 2017, kører letbanetogene på en strækning fra Odder i syd over Aarhus til Grenaa i nord. Aarhus Letbane har derfor lavet en mobil udstilling, der kan flyttes rundt på hele ruten, så mange af de kommende passagerer kan få et indtryk af, hvad de kan glæde sig til.

Udstillingen giver et indblik i de tanker, der ligger bag designet og indretningen af de i alt 26 nye letbanetog, der skal betjene østjyderne fra 2017.

Første stop på rundturen er Hornslet Bibliotek. Her kan du ikke blot få mere at vide om Danmarks første letbane, men samtidig nyde omgivelserne i de fredede bygninger, der gør Hornslet Bibliotek til noget helt særligt. Udstillingen om Aarhus Letbane kan ses på Hornslet Bibliotek i hele september måned.

Biblioteket har åbent på hverdage fra kl. 8 – 22.

Adressen er:

Tingvej 35

8543 Hornslet

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.