Billetpris

Se, hvad det koster at køre med Letbanen

En tur med Letbanen kommer til at koste præcis det samme som en tur med bussen.

Ved alle standsningssteder på strækningen bliver det muligt at købe billetter og tanke op på sit rejsekort. Billetterne vil også være til salg via Midttrafik app. Check ind og ud med rejsekort sker på selve perronen. 

Eksempler: Det koster tre forskellige rejser 

  • Med rejsekort afhænger prisen af, hvor meget du rejser. Rejser du f.eks. mellem Tranbjerg, Beder eller Mårslet syd for Aarhus og Skejby i Aarhus Nord, vil en kontantbillet til en voksen koste 30 kr. (tre zoner) hver vej, mens et klip på klippekort via appen vil koste 20 kr. Med rejsekort kan prisen komme ned på 12,15 kr., hvis du pendler.   
  • Rejser du mellem Grenaa og Aarhus C, vil prisen være 110 kr. for en kontantbillet til en voksen (11 zoner) og 68 kr. via klippekort i appen. Med rejsekort kan prisen komme ned på 43,65 kr. 
  • Rejser du mellem Odder og Aarhus C, vil en kontantbillet til en voksen koste 50 kr. (5 zoner) og et klip 32 kr. Med rejsekort kan prisen komme ned på 19,80 kr. 

Få rabat med periode- og rejsekort

Både med rejsekort og periodekort afhænger prisen per tur af, hvor ofte du kører med Letbanen. Du kan beregne din pris på en valgt strækning via rejseplanen.dk.

Ligesom det er tilfældet i bussen, er billetpriserne lavere for børn. Pensionister får rabat på både klippekort (fra fem zoner), periodekort og rejsekort. 

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.