RANDERSVEJ

Letbanen krydser Stockholmsgade

Krydset Randersvej – Stockholmsgade bliver det tredje vejkryds i det centrale Aarhus, som Aarhus Letbane lægger skinner i. Arbejdet begynder fredag d. 13. maj.

Aarhus Letbanen fortsætter arbejdet med at lægge skinner i flere af Aarhus’ største vejkryds på strækningen fra Nørreport i det centrale Aarhus til Brendstrupgårdsvej i Skejby. Fredag d. 13 maj skal der lægges skinner på Randersvej i krydset ved Stockholmsgade.

Arbejdet begynder kl. 20 om aftenen med opstilling af trafikskilte. Ved midnatstid fortsætter arbejdet med at skære og grave asfalten op. Dette arbejde forventes at tage hele weekenden. Mandag morgen d. 16. maj fortsætter arbejdet med at støbe første lag beton. Efterfølgende lægges der skinner i krydset, der støbes ned i endnu et lag beton, og til sidst asfalteres krydset, så letbaneskinnerne ligger i niveau med vejen.

Det samlede arbejde forventes at tage ca. to uger. Når arbejdet er afsluttet, reetableres krydset, så det igen er muligt at krydse Randersvej ved Stockholmsgade.

Natarbejde

Særligt det indledende arbejde, hvor asfalten fjernes, kan medføre støj – også om natten.

Aarhus Kommune har givet Aarhus Letbane dispensation til at arbejde hele døgnet, så krydsningen hurtigst muligt kan afsluttes. Af hensyn til naboerne, vil støjen fra anlægsarbejdet så vidt muligt blive minimeret.

Trafik

Mens anlægsarbejdet udføres, vil det ikke være muligt at krydse Randersvej eller dreje til venstre i krydset ved Stockholmsgade.

Der opstilles trafiktavler på stedet og anvises alternative ruter for trafikanterne, mens der arbejdes i krydset. Når anlægsarbejdet er afsluttet, kan der atter køres normalt i krydset.

Anlægsarbejde resten af året

Anlægget af letbanen fortsætter året ud. Når alle skinner er lagt, fortsætter arbejdet med at etablere kørestrøm. Det sker i løbet af efteråret.

Hele letbanesystemet i det centrale Aarhus med master, kørestrøm og signalanlæg forventes at være på plads omkring årsskiftet, hvorefter letbanen testkøres frem mod åbningen i maj 2017.

Omkoersel Stockholmsgade Mod Nord Og Vest 1

 

 

 

 

 

 

 

Omkørsel mod nord og vest (klik for større billede).

Omkoersel Stockholmsgade Mod Syd 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omkørsel mod syd (klik for større billede).

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.