Letbanens stemme

Har du hørt Letbanens nye lydlogo?

Let, friskt og dynamisk. Det er nogle af de ord, som beskriver Letbanens nye lydlogo, som vil blive spillet før meddelelser og annoncering af næste stop, når Letbanen kører.

Tonerne er udviklet af virksomheden Sonic Ways i samarbejde med Aarhus Letbane. Sonic Ways er en Aarhus-baseret virksomhed, som er specialiseret i lyddesign.

– Lydlogoet afspejler byens pulserende kulturliv med toner, der bevæger sig ubesværet med en nordisk lethed. Klangen er blød og varm, men alligevel med attack og præcision, så passagerne bliver opmærksomme på den meddelelse, der følger bagefter, siger Søren Dibbern, co-founder i Sonic Ways.

En lokal stemme

Stemmen, der skal guide kunderne, tilhører Anna Nøhr Tolstrup, som er uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 2016. Hendes stemme er blandt andet valgt på grund af hendes aarhusianske rødder.  

– Vi valgte Anna Nøhr Tolstrups stemme, fordi den var lokal og endnu ikke kendt fra hverken tv, film eller radio. Hun taler med en dejlig lethed og har en omsorgsfuld og rar stemme, som er behagelig at høre på, forklarer Søren Dibbern.

Hør Letbanens nye toner. Klik på ikonet herunder:

Letbanens Stemme Ikon 3

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.