Langs med banen

Odense vælger Aarhus-tog

Det bliver letbanetog af typen Stadler Variobahn, der ruller ud på Odense Letbane – efter planen sidst i 2020.

Hvis nysgerrige odenseanere vil have en prøvetur allerede inden da, kan de blot tage til Aarhus. Variobahn er nemlig en af de to modeller, der fra september kører i Aarhus. Samme togtype kører i blandt andet Bergen og er dermed grundigt afprøvet under de nordiske klimaforhold.

Også i Odense er det Stadler Pankow GmbH, der skal levere letbanetogene. Stadler har hovedkontor i Schweiz, men produktionen af Variobahn foregår i Tyskland.

Spansk leverandør af transportsystem

Odense Letbane har valgt Stadler som leverandør af letbanetog efter en udbudsproces, hvor spanske Comsa S.A.U. er valgt som leverandør af skinner, master, køreledninger og stationer samt et stort vedligeholdelsescenter i det sydlige Odense.

Letbanen i Odense kommer til at køre på en cirka 14,5 kilometer lang strækning fra Tarup Center i nord til Hjallese Station i syd.

Læs mere om Odense Letbanes valg af Variobahn

Læs om de to typer letbanetog, der vil køre i Aarhus

 

Fotos: Odense Letbane

Banegaardscenteret Visualisering Af Odense LetbaneHjallese Station Visualisering Af Odense LetbaneBanegaarden Visualisering Af Odense LetbaneAlbani Torv Visualisering Af Odense Letbane

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.