Langs med banen

Pas på – der er atter tog på Aarhus Nærbane

Aarhus Letbane har igangsat testkørsler af letbanetogene, og dermed er der igen aktivitet på store dele af den gamle Aarhus Nærbane.

Det er desværre ikke alle, der har opdaget det, fortæller John Augustesen, der er letbanekørelærer fra Keolis Aarhus Letbane A/S:

− Vi har for eksempel observeret, at folk bruger sporene som vandresti. Det er ikke en særlig god idé, da de kommende letbaneførere bruger strækningen til test af både signaler, fart og bremselængde, fortæller John Augustesen og fremhæver, at de nye letbanetog – modsat de dieseltog, som kørte på strækningen før – er uhyre støjsvage.

Respektér afspærringerne

Derudover oplever John Augustesen, at ikke alle østjyder respekterer de afspærringer, som er blevet sat op i forbindelse med testkørslerne på Letbanens spor.

− Jeg har set en cykelrytter, som fjernede en afspærringsbom og ikke satte den op igen, efter han var cyklet igennem. Og flere steder respekterer fodgængere ikke hegnet omkring sporene og hopper over. Det kan blive med livet som indsats, pointerer John Augustesen.

− Vi håber på respekt for, at vi skal teste både spor og signaler, og at de kommende letbaneførere skal trænes forud for opstarten med passagerer i september, siger John Augustesen. 

Læs også om den store sikkerhedskampagne, Aarhus Letbane ruller ud

Pas Paa Letbanen Vi Testkoerer

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.