Åbningsfest

Tusinder så Danmarks første letbanetog i Aarhus

Op mod 70.000 deltog i festen, da Aarhus tog hul på året som Europæisk Kulturhovedstad. Danmarks første letbanetog var bogstaveligt talt med på sidelinjen.

Lørdag aften 21. januar indledte Aarhus sin værtsrolle som Europæisk Kulturhovedstad 2017 med et brag af en åbningsfest. Ifølge politiet deltog 70.000 mennesker i åbningsceremonien og det efterfølgende optog fra Musikhuset frem til den store finale ved DOKK1 på havnen.

Her, midt i festen, kunne de mange deltagere også se Danmarks første letbanetog. Aarhus Letbane havde nemlig benyttet lejligheden til for første gang at køre et letbanetog ud i byen, hvor det holdt parkeret overfor DOKK1, mens optoget bevægede sig forbi. På den måde kunne østjyderne få et førstehåndsindtryk af, hvordan de nye letbanetog kommer til at tage sig ud på gadeplan.

Begejstring og selfies

Letbanetoget, et Stadler Variobahn med plads til 216 passagerer i Aarhus Letbanes markante lyseblå farve, vakte begejstring:

- Cool, flot og elegant – vi glæder os til at køre med det, lød nogle af roserne, der blev sendt afsted mod det oplyste letbanetog mellem Havnehuset og restaurant Früd NO16. Der blev taget mange fotos og selfies nonstop, og hele aftenen igennem havde Aarhus Letbanes medarbejdere travlt med at besvare spørgsmål fra publikum, der ville høre mere om letbanetogene.

Se billederne fra den flotte åbningsfest i galleriet her til højre.

Læs også: Letbanen stikker næsen frem

 MG 1925 Kopi MG 1989 Kopi MG 2016 Kopi MG 2034 Kopi MG 2211 Kopi MG 2258 Kopi MG 2325 Kopi MG 2359 Kopi

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.