Langs med banen

Torsøvej Station omgivet af nybyggeri

I gåafstand fra Letbanens stop ved Torsøvej i Risskov spirer nye bydele frem.

Aarhus Kommune har godkendt lokalplanerne, der skal forvandle to tidligere erhvervsområder til fremtidige boliger og arbejdspladser for mange aarhusianere.

Nyt liv i tidligere erhvervsområder

På det nu ryddede erhvervsområde mellem Arresøvej, Lystrupvej, Latyrusvej og letbanesporene er opblomstringen af en ny bydel i fuld gang. Samlet set er der plads til 480 boliger, et supermarked og erhvervslokaler på det område, der foreløbigt er lagt planer for.

På den anden side af skinnerne puster Aarhus Kommune også nyt liv i et ældre erhvervsområde. Mellem Nordlandsvej og Letbanen skal 850 nye boliger i fremtiden huse aarhusianere. Nærmest Letbanen opføres bebyggelser i fire-fem etager, imens antallet af etager falder ud mod Nordlandsvej, således at den laveste bebyggelse er to-tre etager. Sådan skærmer man bydelens midte mod trafikstøj.

Under jorden kan beboerne parkere deres biler, så al overfladeparkering minimeres, og der bliver plads til flere grønne områder.

Nyd udsigten fra high line

På østsiden af byggeriet planlægger man at opføre en ’high line’. Fænomenet er kendt fra storbyer som New York og Paris, men det nye område i Aarhus får også glæde af et opholdsareal på førstesalsniveau. Herfra kan man nyde udsigten til såvel Letbanen som til de aktiviteter, der foregår i området.

I myldretiden kan aarhusianerne på sigt stige på Letbanen fra Torsøvej op til tre gange i timen. 

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.