Langs med banen

Nye priser: Se, hvad turen koster

Trafikselskaberne og togoperatørerne i Jylland og på Fyn har sammen indført takstreformen Takst Vest med virkning fra 18. marts 2018.

Det betyder, at det er blevet mere enkelt af finde rundt i priser og billetter, når du rejser.

Takst Vest betyder også ændringer, når du rejser med Letbanen. Som udgangspunkt er rejsekort nu den billigste billet. Hvis du ofte rejser på den samme strækning, kan det dog bedre betale sig at vælge pendlerkort.

Har du den rigtige billettype?

Mange Midttrafik-kunder har hidtil rejst via klippekortet i Midttrafik app, og for mange kan det betale sig at skifte til rejsekort. Også kunder, der meget ofte rejser med rejsekort og derfor er på de højeste rabattrin, kan få gavn af at skifte til et pendlerkort.

For en voksen koster en tur med Letbanen mellem Aarhus H og Universitetshospitalet i Skejby nu:

  • 20 kroner, hvis du bruger enkeltbillet
  • 17 kroner, hvis du bruger klippekort fra Midttrafik app
  • 15,30 kroner, hvis du bruger rejsekort til mellem 4 og 15 rejser per måned
  • 12,75 kroner, hvis du bruger rejsekort til mellem 16 og 33 rejser per måned
  • 10,20 kroner, hvis du bruger rejsekort til over 34 rejser per måned
  • 9,70 kroner, hvis du bruger pendlerkort til 40 rejser per måned

Rejser du uden for myldretiden (kl. 11-13 og 18-07 på hverdage og hele dagen i weekender/helligdage), får du 20 % rabat på din rejse med rejsekort.

Læs om billetter og priser

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.