Parkér & Rejs

Parkér - og rul videre ved Klokhøjen

Østjylland vokser støt, og nu er der godt nyt til de mange pendlere fra nord, der hver dag tager turen ind til midtbyen af Aarhus.

Ikke alene er Letbanen begyndt at køre i fast rutefart mellem Aarhus H og Lisbjergskolen – også Parker & Rejs-anlægget ved Klokhøjen i Lisbjerg er nu åbnet.

Anlægget, som har gratis pladser til 80 cykler og 100 biler, er placeret tæt ved motorvejen. På den måde kommer det flest muligt pendlere til gavn – uanset om de kommer til Klokhøjen på to eller fire hjul.

Effektiv arbejdstid eller vind i håret

Trafikknudepunktet ved Klokhøjen er et led i Aarhus Kommunes overordnede strategi om at gøre det nemmere for trafikanter at kombinere flere transportformer. Derfor er der placeret pendlercykler på stedet, så bilister langvejs fra frit kan vælge, om de vil tage Letbanen eller en cykel videre ad supercykelstien ind mod centrum.

Så uanset om du ønsker at benytte tiden til at få arbejde fra hånden i et af de komfortable letbanetog, eller om du er den friske type, der godt kan lide at få vind i ansigtet, kan det lade sig gøre, når du skal videre fra Klokhøjen.

Se billeder fra Klokhøjen

Klokhoejen Parkér Og Rejs 1Klokhoejen Parkér Og Rejs 6Klokhoejen Parkér Og Rejs 5Klokhoejen Parkér Og Rejs 4Klokhoejen Parkér Og Rejs 2Klokhoejen Parkér Og Rejs 3

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.