Erfaringer

Derfor hører letbaner til fremtidens kollektive trafik

Er letbaner en god investering eller ej? Det er en diskussion, som af og til rammer mediebilledet. I Bergen er erfaringerne meget positive.

Der er en række fordele ved at vælge letbane som løsning til at understøtte den kollektive trafik. Miljøvenlig drift, høj komfort, lavt støjniveau og muligheden for at samle mange rejsende på lidt plads er nogle af dem. 

Letbane, bus, cykel eller noget helt fjerde. I store byer er nye trafikale tiltag ofte på tegnebrættet – og til debat. De fleste steder er det et ønske fra borgere såvel som politikere at gøre det attraktivt at vælge kollektiv transport og bruge miljøvenlige energikilder som el. Og her er der flere plusser ved letbanerne. 

Letbaner er skånsomme mod miljøet, fordi de er eldrevne. Samtidig er de komfortable og støjsvage. Dertil gør letbanetogenes størrelse, at der er plads til over 250 kunder i hvert tog – og det er noget, der batter i store bycentre, hvor der er kamp om pladsen. 

Bergen overgår forventningerne

Hos vores naboer i nord, Norge, har man haft en længere årrække til at gøre sig erfaringer med letbanedrift. Bybanen i Bergen, som også er en letbane, har løst en række udfordringer i infrastrukturen efter etableringen i 2010. Det fortæller Ivar Johan Gubberud, som er sikkerheds- og kvalitetschef hos Bybanen i Bergen: 

– Bybanen er rygraden i hele det kollektive trafiksystem, og den har gjort, at vi har kunnet reducere antallet af busser i centrum. Derudover kan man nu forudse rejsetiden på bybanen, frem for at den varierer, efter om der er myldretid eller ej. 

Gubberud nævner, at forventningerne til Bybanen var store, men alligevel blev overgået af resultatet. For at give en endnu bedre kollektiv trafik i Bergen skal Bybanen udvides med ni kilometer, hvilket blev sat i gang i 2018. Her var der ikke andre løsninger oppe at vende:

– Udbygning af et bussystem i eget tracé ville koste cirka 70 procent af en letbane, men være mindre effektivt. Vi mener, at byens borgere fortjener en højere kvalitet end en bus. Busser giver ikke samme effektive trafik som skinnegående trafik.

I Bergen har de længste sporvogne på 42 meter plads til mere end 290 passagerer. Og det bliver der brug for på sigt: 

– Den største fordel ved letbanen er, at den skaber en fortætning og modernisering af bystrukturen, hvilket skaber en ejendomsværdi langs banen. Den effekt – altså en stigning i trafikken på grund af øget tilgængelighed, lavt indstigningstrin i togene og præcise ankomst- og afgangstider – vil kunne øge passagermængden med 50-70 procent over en 10-årig periode, siger Ivar Gubberud. 

Kundefremgang og høj tilfredshed

De foreløbige erfaringer med letbane i Aarhus er positive. Der er en høj brugertilfredshed med hele 91 procent, som har et positivt indtryk af letbanen. 

I Aarhus er Letbanens etape 2 på trapperne. Her skal den kollektive trafik på strækningerne Lisbjerg-Hinnerup, Aarhus Ø-Aarhus og Aarhus H-Brabrand efter planen forbedres. På strækningen mod Brabrand bliver også BRT-busser undersøgt som alternativ til Letbanen.

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.