Status

Sådan vil Aarhus Letbane forbedre driften

Opstarten af letbanestrækningen mellem Aarhus og Grenaa har været udfordret af samkøring med det øvrige, eksisterende system og af urelaterede tekniske nedbrud.

En række tiltag skal gøre driften stabil og rettidig. 

Åbningen af letbanestrækningen mellem Aarhus og Grenaa har medført en række opstartsvanskeligheder. En del af disse var forventede og en del var helt tilfældige og uventede. Siden åbningen den 30. april har kunderne således i varierende grad oplevet forsinkelser, aflysninger og mangelfuld information. 

Hovedårsagerne til udfordringerne: 

  • 30. april og 1. maj var der periodiske fejl på flere bomanlæg, så letbaneførerne måtte forlade toget og aktivere dem manuelt. Den tabte tid kan i praksis ikke indhentes på Grenaabanen.
  • Driften startede 30. april med fejl i fjernstyringssystemet, hvilket betød mere tidskrævende, manuelt arbejde i kontrolcenteret.
  • 2. maj var der et længerevarende nedbrud på signalanlægget i krydset Nørreport/Kystvejen, der er et knudepunkt for Letbanen i alle retninger. Ingen tog kunne køre igennem krydset i 11 minutter.

 Disse tre fejl var alle uventede og uforudsigelige i forhold til at de ikke optrådte under den forudgående fire uger lange test og indkøringsperiode. Effekten af disse fejl blev forstærket idet: 

  • Den enkeltsporede strækning til Grenaa med langt mellem krydsningsspor er særligt følsom for forsinkelser. Selv mindre forsinkelser forstørres og forplantes til hele letbanesystemet.
  • Det er først nu, at det samlede system tages i brug med en Grenaabane, der kobles sammen med både Odderbanen og den nye indre strækning i Aarhus Midtby. Først nu kan der indsamles erfaringer hos alle aktører, som hver eneste dag samarbejder om at få letbanedriften til at køre planmæssigt. Det har selvsagt ikke kunnet lade sig gøre at opnå disse erfaringer før driften af HELE det kombinerede system blev startet.
  • Åbningen til Grenaa har medført et øget antal afgange på den indre strækning og til Mårslet. Det er en udfordring for alle parter, som er involveret i afvikling af driften. 

Hertil kommer IT-problemer, der resulterer i langsom eller mangelfuld opdatering af trafikinformation til kunderne. Den store belastning af kontrolcenteret har også medført manglende tid til at kalde ud på stationerne via højttalersystemet og opdatere information til Midttrafiks kundecenter.

Selv om opstartsproblemerne er forventelige og minder om dem, der opstod i forbindelse med åbningen af strækningen til Odder i efteråret 2018, beklager Aarhus Letbane de gener, som de medfører for Letbanens kunder. Der er eksempelvis opstået flere tekniske fejl i overkørsler end forudset. Det er fejl, der er opstået i systemer, der ellers er testet mange gange uden at fejle.

Hurtigst muligt tilbage i stabil drift 

Aarhus Letbane arbejder intensivt sammen med letbanens operatør Keolis på at løse udfordringerne og skabe stabil og rettidig drift samt effektiv trafikinformation. 

For at stabilisere driften hurtigst muligt er disse tiltag iværksat:

  • Lokalisering og udbedring af tekniske fejl i bom- og signalanlæg. Teknikken overvåges kontinuerligt af Letbanens underleverandører.
  • Hurtigere beslutninger om at aflyse afgange ved forsinkelser, da opretning af forsinkede afgange på enkeltsporede strækninger kun kan ske ved aflysninger.
  • Løbende evaluering af og handling på de erfaringer, som Aarhus Letbane netop nu får gennem kørsel på den nye strækning til Grenaa samt den afledte indflydelse på resten af letbanesystemet.
  • Midlertidig aflysning af ekstra myldretidsafgange mellem Aarhus og Grenaa.
  • Midlertidig halvtimesdrift mellem Aarhus H og Mårslet i stedet for kvartersdrift.
  • Øget bemanding i letbanens kontrolcenter. 

Derudover styrkes informationen til kunderne med flere medarbejdere, herunder guider på Aarhus H og Lystrup Station. Endelig opdateres IT-systemerne, så passagerinformationen i højere grad kan live-opdateres. Opdateringen forventes udført i løbet af juni måned.

- Efter at have ventet længe på Letbanen mellem Aarhus og Grenaa forstår jeg godt, hvis kunderne ærgrer sig over de indledende problemer ligesom vi selv gør. Omvendt vil jeg håbe, at de kan finde lidt mere tålmodighed. Det er forventeligt med begyndervanskeligheder på så omfattende et transportsystem som Letbanen, der endda er den første af sin slags i Danmark. Sådan var det også med åbningen af de første strækninger; vi åbner, vi lærer, vi forbedrer. At vi så desuden har været ramt af helt uventede og urelaterede fejl, er selvfølgelig ekstra ærgerligt, og minder meget om Murphys lov. Men når vi har løst problemerne, vil den stabile drift indfinde sig, siger Aarhus Letbanes direktør Michael Borre. 

Integration er hovedproblemet: 

Flere har spurgt, hvorfor der kan være problemer med driften, når strækningen til Grenaa har været testet op til åbningen. Tests har omfattet al teknikken i forbindelse med infrastruktur og letbanetog. Desuden har letbaneførerne udført testkørsler for at få erfaring med både strækning og køreplan. 

Udfordringen er, at mens man isoleret har testet den nye strækning mellem Aarhus og Grenaa, har man først kunnet afprøve integrationen med det øvrige system i forbindelse med driftsstart af Grenaa-strækningen. Derfor var 30. april første dag, hvor man benyttede det samlede system på 110 kilometer med alle de overraskelser en sådan premiere kan medføre. 

- Midt i glæden over at kunne åbne Grenaabanen efter lang ventetid, så er de her problemer malurt i bægeret. Det er umuligt at forudse at anlæg, der er fuldt testet og meldt klar, fejler i det omfang, som vi har oplevet det denne gang, og vi må erkende at vi føler os noget forfulgt af uheld i disse dage, slutter Aarhus Letbanes direktør Michael Borre.

Aarhus Letbane og alle parterne omkring letbanedriften arbejder målrettet på at få løst fejlene og stabiliseret driften.

Letbanens kunder kan løbende få en status på driften på hjemmesiden midttrafik.dk

Spørgsmål

Læs de oftest stillede spørgsmål om Letbanen - og svarene herpå.

Nyheder

Følg med i aktuelle nyheder om letbaneprojektet.

Kontakt

Spørgsmål og kommentarer til Letbanen er velkomne.

Arkiv

Hvornår var det nu det var? Søg tilbage i Letbanens arkiver.