Færdiggørelsen af Letbanens etape 1 fejres søndag 12. maj


Letbanens ejere, Aarhus Kommune og Region Midtjylland, har inviteret transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen til at åbne letbanestrækningen til Grenaa.

Dagen kommer samtidig til at markere afslutningen på anlægget af etape 1 af Aarhus Letbane.

I slutningen af april forventes de sidste delstrækninger mellem Aarhus og Grenaa samt Lisbjerg og Lystrup åbnet, og dermed er etape 1 af Aarhus Letbane gennemført. Med en samlet strækning på 110 kilometer fra Grenaa i nord til Odder i syd binder Aarhus Letbane fire kommuner sammen i den østjyske byregion og bliver dermed både Danmarks første og største letbane.

Afslutningen på seks års anlægsarbejde fejres søndag den 12. maj. Her kører et særtog kl. 10.08 fra Østbanetorvet i Aarhus til Grenaa. Ombord vil være Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen, letbanens ejere Region Midtjylland og Aarhus Kommune repræsenteret ved henholdsvis 1. næstformand for regionsrådet Hanne Roed og borgmester Jacob Bundsgaard, medlemmer af Folketingets transportudvalg, borgmestrene fra letbanekommunerne Norddjurs, Syddjurs og Odder, bestyrelsen for Aarhus Letbane I/S, formand og direktør for Midttrafik samt pressen.

Derudover inviteres en række personer, der tidligere har været tæt på Letbanen, ligesom kommunerne og regionen vil have yderligere repræsentanter med. I alt forventes ca. 100 personer at køre med særtoget.

Gratis kørsel hele dagen

På turen fra Østbanetorvet i Aarhus vil særtoget standse på udvalgte stationer og til slut ende i Grenaa. Her vil Letbanen blive fejret med forskellige festligheder arrangeret af lokale kommuner, foreninger og distriktsråd. 

Særtoget forventes at være fremme på Grenaa station kl. ca. 12.30. Der vil nødvendigvis være en række aflysninger, mens særtoget kører. Til gengæld er der gratis kørsel for passagerer mellem Aarhus H og Grenaa hele dagen.

– Nu åbner strækningen mellem Aarhus og Grenaa endelig. Dermed får Djursland en direkte og effektiv forbindelse til Aarhus, der endda strækker sig videre sydpå til Odder. Letbanen gør det nemmere at pendle mellem Aarhus og store dele af Østjylland og styrker dermed den østjyske byregion, siger regionsrådsformand Anders Kühnau. 

I Aarhus glæder borgmester Jacob Bundsgaard sig også over, at første etape af Letbanen nu er afsluttet: 

– Det har været en lang og til tider besværlig rejse, så det er godt at komme i mål. Baseret på erfaringerne med strækningen mellem Odder og Aarhus ved vi, at Letbanen har været ventetiden værd. Med færdiggørelsen af etape 1 har vi lagt grundstenen til Østjyllands svar på S-toget. Letbanen er effektiv, komfortabel og miljøvenlig kollektiv transport og understøtter dermed fortsat vækst i den østjyske byregion.


Lignende nyheder...

_MG_8307aaaaaa

Letbanesporet ved Ringgadekrydset skal vedligeholdes

I weekenden den 17. – 19. februar vil letbanesporet ved Ringgadekrydset mellem Nordre Ringgade og Randersvej være delvist spærret. Letbanesporet i krydset mellem Nordre Ringgade ...
Læs mere
Passagertal_2023

Aarhus Letbane sætter ny passagerrekord

I 2023 nåede det samlede passagertal op på knap 5.8 millioner og det sætter igen passagerrekord for Aarhus Letbane. Med mere end 1.572.000 passagerer, der ...
Læs mere
snestorm_jan2024

Letbanen kører igen efter usædvanligt vintervejr

Mandag morgen var Aarhus Letbane igen tilbage til normal drift, efter at Østjylland blev ramt af usædvanligt vintervejr. Siden onsdag har de store snemængder skabt ...
Læs mere
_P8A8500aaaaaaaa_web

Flere afgange får passagererne til at strømme til

Sidste år i august trådte en ny køreplan i kraft, og det betød flere afgange fra Hornslet og Grenaa i myldretiden. Allerede et år senere ...
Læs mere
Testkoersel-Odderbanen-6

Planlagt vedligehold på Odder- og Grenaabanen

I de kommende uger vil Aarhus Letbane arbejde med vedligeholdelsesopgaver på strækningerne mellem Grenaa og Østbanetorvet og mellem Odder og Aarhus H. I uge 25 ...
Læs mere
P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Passagererne sætter igen rekord i Letbanen

Med mere end 1.4 millioner passagerer i første kvartal sætter passagererne endnu en gang rekord. Passagertallet er det højeste for et første kvartal i Letbanens ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.