Hop ikke over hegnet – der kommer letbanetog


Badegæster hopper over hegnet ved den afspærrede letbaneovergang ved Rolighedsvej i Risskov – men det er livsfarligt at krydse sporene her.
Benyt i stedet overgangen ved Badevej, blot 300 meter væk.

Høj sol og udsigt til en svalende tur i bølgerne får tilsyneladende nogle aarhusianere til at tabe hovedet i sommervarmen. 

I hvert fald ved Rolighedsvej i Risskov, hvor den tidligere overgang p.t. er spærret for al færdsel. Det ser en del badegæster desværre stort på og springer over hegnet. De mest ivrige har også mere end solcreme og badetøj med i strandtasken: Flere gange er kraftige kæder og hængelåse blevet klippet op, og hegnet slået op på vid gab på begge sider af letbanesporet. 

Resultatet er fri passage tværs over letbanesporet, hvor 50 tons tunge letbanetog kommer kørende med 75 km/t fire gange i timen. 

Lydsvage og hurtige

Problemet for badegæsterne er, at Banedanmark har fjernet den tidligere gangbro, fordi der i stedet skal bygges en sikret overkørsel. Men det er ingen undskyldning for at sætte liv og lemmer på spil. 

– Det er ikke kun ulovligt at blæse på alle sikkerhedsregler, men også forbundet med stor livsfare at agere på denne måde. Letbanetogene er næsten lydløse og passerer Rolighedsvej med høj hastighed. Det er derfor vi og Banedanmark afspærret overgangen. Vi må på det kraftigste advare mod at kravle over hegnet – og tager vi nogle i at ødelægge afspærringen, vil de omgående blive meldt til politiet. Sikkerhed har højeste prioritet for Aarhus Letbane, fastslår direktør Michael Borre. 

Vil man ned på stranden ved Risskov Strandpark skal man i stedet bevæge sig 300 meter længere sydpå og benytte den autoriserede overgang ved Badevej. Her sørger forskudte bomme for, at folk stopper op, inden de passerer sporet. 

Ny overkørsel på vej

Senere denne sommer nedlægges den nuværende overgang ved Rolighedsvej for at gøre plads til den nye letbanestation Risskov Strandpark. I stedet kommer der som nævnt en ny, sikret overkørsel 50 meter længere nordpå, hvor den gamle, nu fjernede gangbro befandt sig. Samtidig laves den nuværende overkørsel ved Badevej om til en sikret stiovergang.


Lignende nyheder...

_MG_8307aaaaaa

Letbanesporet ved Ringgadekrydset skal vedligeholdes

I weekenden den 17. – 19. februar vil letbanesporet ved Ringgadekrydset mellem Nordre Ringgade og Randersvej være delvist spærret. Letbanesporet i krydset mellem Nordre Ringgade ...
Læs mere
Passagertal_2023

Aarhus Letbane sætter ny passagerrekord

I 2023 nåede det samlede passagertal op på knap 5.8 millioner og det sætter igen passagerrekord for Aarhus Letbane. Med mere end 1.572.000 passagerer, der ...
Læs mere
snestorm_jan2024

Letbanen kører igen efter usædvanligt vintervejr

Mandag morgen var Aarhus Letbane igen tilbage til normal drift, efter at Østjylland blev ramt af usædvanligt vintervejr. Siden onsdag har de store snemængder skabt ...
Læs mere
_P8A8500aaaaaaaa_web

Flere afgange får passagererne til at strømme til

Sidste år i august trådte en ny køreplan i kraft, og det betød flere afgange fra Hornslet og Grenaa i myldretiden. Allerede et år senere ...
Læs mere
Testkoersel-Odderbanen-6

Planlagt vedligehold på Odder- og Grenaabanen

I de kommende uger vil Aarhus Letbane arbejde med vedligeholdelsesopgaver på strækningerne mellem Grenaa og Østbanetorvet og mellem Odder og Aarhus H. I uge 25 ...
Læs mere
P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Passagererne sætter igen rekord i Letbanen

Med mere end 1.4 millioner passagerer i første kvartal sætter passagererne endnu en gang rekord. Passagertallet er det højeste for et første kvartal i Letbanens ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.