Letbanen Paa Midtrafik Live Web

Forbedret trafikinformation

Følg Letbanen på Midttrafik Live

Det seneste år har Letbanen arbejdet tæt sammen med Midttrafik for at få Letbanens tog med på Midttrafik Live app'en. Det er nu lykkedes at få Letbanens IT systemer til at levere data til app'en.

Letbanen har siden åbningen arbejdet ihærdigt med at forbedre informationen til passagererne. Det er især i forbindelse med driftsforstyrrelser, at det er vigtigt at få meldt hurtigt og klart ud til passagerne. 

Man har tidligere udelukkende kunne se bybusserne i Aarhus i Midttrafik Live. Nu kan også Letbanes passagerer få glæde af app'en og følge Letbanen live og dermed se, hvornår toget ankommer.

Dataudvekslingen er blevet testet i en længere periode, og vi kan konstatere, at kvaliteten er så høj, at vi kan åbne for Letbanens visning. Det forventes, at der fortsat bliver behov for mindre justeringer og rettelser, når der begynder at komme feedback fra passagererne.

Midttrafik har derfor oprettet en formular på deres hjemmeside, hvor man kan indmelde fejl og forbedringsforslag. Du kan indsende dine input her og læse mere om app'en på Midttrafik.dk.

 "Midttrafiks Live app er et virkelig godt produkt, som jeg er meget glad for, at Letbanen nu også er en del af" udtaler Michael Borre, adm. direktør for Aarhus Letbane. "Det er et vigtigt skridt i forbedringen af informationen til Letbanens kunder".