Letbanetog Mod Lisbjerg Web

Job

Kommunikationsmedarbejder/projektleder

Har du lyst til at hjælpe med at styrke Letbane-brandet som en del af den kollektive trafik i Aarhus? Kan du formidle strategisk kommunikation internt i organisationen og til omverdenen? Så er du muligvis den nye kollega, vi søger!

Aarhus Letbane I/S søger en selvstændig og strategisk tænkende kommunikationsmedarbejder/projektleder med værktøjskassen i orden, der kan arbejde med både strategi, planlægning og udrulning af kommunikationsaktiviteter. I en ny oprettet stilling får du muligheden for at være med til at udvikle og styrke kommunikationen for og brandingen af Aarhus Letbane.  Herunder formidling af drift, vedligeholdelse, projekter, bæredygtighed og passagertilfredshed både internt og eksternt.

Du skal bidrage til, at kommunikation står øverst på dagsordenen som en del af den daglige drift. En væsentlig del af din tid vil derfor gå med at samarbejde med vores ejere, samarbejdspartnere, underleverandører og øvrige interessenter.

Om jobbet

Som kommunikationsmedarbejder vil du primært komme til arbejde med den strategiske kommunikation for Aarhus Letbane. Det betyder, at dit ansvarsområde bl.a. omfatter:

  • Udvikling og implementering af ny kommunikationsstrategi for Aarhus Letbane med henblik på at styrke Letbane-brandet.
  • Styrke den interne og eksterne kommunikation.
  • Styrke formidling om passagertilfredshed, bæredygtighed og driften.
  • Tæt samarbejde med Midttrafik (som er ansvarlige for kommunikationen om produktet til borgerne, kundetilfredshedsanalyser m.v.), ejere og øvrige interessenter.
  • Udvikling af bæredygtighed som indsatsområde.
  • Konkrete kommunikationsopgaver som f.eks. intern kommunikation, PR, branding og nyhedsformidling.
  • Være med til at producere indhold til intranet, hjemmeside, nyhedsbreve, pressemeddelelser, digitale medier mv.
  • Evt. pressekontakt.

Du vil få din daglige gang på Letbanens Trafik- og Servicecenter i banegraven på P. Hiort-Lorenzens Vej 71-95 i Aarhus C.

Aarhus Letbane er en drifts- og bygherreorganisation, hvor alle udførende funktioner er outsourcet. Du får derfor med din støtte til såvel driften som den strategiske udvikling stor indflydelse på Aarhus Letbanes performance, og jobbet giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Din profil

Din baggrund kan være ret alsidig. Det vigtigste er stærke kompetencer inden for strategisk kommunikation - meget gerne suppleret med mere taktiske kompetencer i forhold til såvel ekstern som intern kommunikation.

Dine faglige og personlige kompetencer er derudover meget gerne:

  • Du har min. 5-7 års erhvervserfaring gerne fra en offentlig driftsorganisation, eller også kender du til det fx fra et bureau med offentlige kunder eller fra arbejdet i en meget stor organisation.
  • Du har strategisk forståelse for de forhold, der gælder for en (drifts)organisation med mange samarbejdspartnere og interessenter og har måske erfaring med forandringskommunikation.
  • Du er vant til at arbejde med mange, forskelligartede målgrupper.
  • Du trives med at arbejde strategisk men kan også få tingene til at ske.
  • Du har bevist, at du kan udarbejde og implementere en kommunikationsstrategi
  • Du er en dygtig kommunikator, både mundtligt og skriftligt.
  • Du er god til relationer og til at lytte og koble dig på strategiske dagsordener.
  • Du trives med at arbejde selvstændigt og selv være med til at skabe og udvikle det område, du sidder med.
  • Det er samtidig en fordel, hvis du har erfaringer med at arbejde med bæredygtighed og kollektiv transport.
  • Danskkundskaber på flydende niveau (skrift og tale).
  • Engelskkundskaber på højt niveau (skrift og tale).

Du kommer til at indgå som en naturlig del af samarbejdet internt i Aarhus Letbane samt eksternt med offentlige myndigheder og leverandører. Det er derfor vigtigt, at du med den store kontaktflade er samarbejdsorienteret og forstår at pleje relationer både internt og eksternt.

Som person skal du kunne drive dine arbejdsopgaver selvstændigt, men du er også en del af en lille organisation, hvor alle må bidrage ved hasteopgaver og andet. Formelt kommer du til at referere til økonomichef Bo Sterup, men hovedparten af opgaverne vil blive løst i samarbejde med den administrerende direktør.

Om os

Aarhus Letbane I/S er en organisation kendetegnet ved en travl hverdag og en uformel omgangstone i et team af højt engagerede kolleger. Sammen med os får du mulighed for at sætte dit præg på driften af Danmarks første letbane.

Letbanen i Aarhus er første etape af et net af letbaner, som skal knytte byer og bydele i Aarhusområdet tættere sammen og gøre det lettere for pendlere at komme til og fra arbejde.

Første etape af Letbanen har forvandlet to eksisterende jernbaner – Odderbanen og Grenaabanen – til en eldrevet letbane og forbinder banerne med et ekstra og nyt letbanespor fra Lystrup via Skejby, Randersvej, de bynære havnearealer og til Aarhus Hovedbanegård.

Vil du med på holdet?

Du kan få flere informationer om stillingen hos adm. direktør Michael Borre på tlf. nr. 26 84 73 23.

Ansøgningsfristen er den 13. august 2021, men send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende vil indkalde til samtale. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på mail: job@aarhusletbane.dk med emnet ”Kommunikation”.