Hvorfor opstår der is på køreledningerne?

Snart bliver det vinter, og det betyder, at Aarhus Letbane igangsætter sit vinterberedskab. Vinterberedskabet skal blandt andet bekæmpe is på køreledningerne, som kan genere Letbanen nogle dage om vinteren. Men hvordan opstår der is på køreledningerne, og hvorfor er det så svært at undgå?

En farlig cocktail

Hver vinter er der nogle få dage, hvor Letbanen bliver udfordret. Det sker, når der dannes is på køreledningerne, som togene via pantografen trækker strøm fra. Når der er vindstille, høj luftfugtighed, og temperaturen ligger lige omkring frysepunktet, dannes der en farlig cocktail af vejrforhold, som får et tyndt lag is til at danne sig på køreledningerne.

Køreledningerne er nemlig lavet af kobber, som hurtigt tilpasser sig omgivelsernes temperatur. Når luften er kold og fugtig, kan der opstå kondens på ledningen, lidt ligesom når en kold coladåse får vanddråber på overfladen. Hvis temperaturen samtidig ligger omkring frysepunktet, fryser kondensen fast som et tyndt lag is. Isen virker isolerende, så toget mister kontakten til køreledningen. For at beskytte sig selv lukker toget automatisk ned og skal derfor genstartes. Det tager flere minutter før toget igen er klar til at køre.

Den olie, Aarhus Letbane har påført de senere år, har til formål at undgå denne isdannelse. Det er ikke muligt at forhindre det 100 %, men det nedsætter alle situationer, hvor isen dannes.

Et uundgåeligt problem

Det lyder måske som et simpelt problem, men det er faktisk meget svært helt at undgå.

Det samme sker i lande som Canada, Frankrig og Tyskland, hvor både tog, sporvogne og letbaner kan blive sat ud af drift af præcis de samme vejrforhold.

Det danske klima gør det ekstra udfordrende. Vi har mange dage med skiftende temperaturer, høj luftfugtighed og tåge, særligt i efteråret og det tidlige vinterhalvår. Hvis det derimod var konstant frost, ville isen slet ikke kunne dannes, fordi luften ville være for tør.

Hvornår og hvor sker det typisk?

Problemerne med is opstår oftest i oktober, november og december. Som regel er det kun et par gange om året, at det påvirker driften mærkbart. Siden 2022 har der været mærkbare driftsforstyrrelser, som enten er aflysninger eller længere forsinkelser mellem 3-6 gange om året.  Det fylder derfor ofte mere i folks bevidsthed, end det reelt forekommer.

De mest udsatte steder er omkring Kolind Sund, hvor der i forvejen er fugtigt, mens området ved Odder af og til også oplever udfordringer, dog i langt mindre grad.

Når vejret driller mest

Det er ikke sne og hård frost, der giver problemer, men de ustabile overgangsperioder med fugt og kulde, der får isen til at dannes på køreledningerne. Og selvom det er svært helt at undgå, arbejder Letbanen løbende på at mindske generne for både passagerer og drift, når vinteren viser sig fra sin mest drilske side.

Læs mere om vores vinterberedskab her