Aarhus Letbanes guidelines

Hos Aarhus Letbane er vi altid glade for at høre fra både brugere, samarbejdspartnere og andre med interesse i Letbanens drift og udvikling. Derfor tager vi gerne imod konstruktiv feedback og den gode dialog om det produkt og de services, vi tilbyder. Samtidig hører vi meget gerne fra dig, hvis du har en god historie fra Letbanen, du vil dele med os.

På Letbanens sociale medier ønsker vi, at alle skal føle sig trygge og kunne dele oplevelser med Letbanen på en god og behagelig måde. Af den grund har vi lavet et sæt retningslinjer, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker at kommunikere via vores side og være en del af den. Retningslinjerne gælder for Letbanens sider på Instagram, LinkedIn og Facebook.

Overordnet brug af Letbanens sociale medier
Hos Letbanen ønsker vi, at vores sociale medier skal være platforme, der åbner op for gode debatter, oplevelser og brugbare råd til hjælp for andre passagerer. Her kan du læse seneste nyt om Letbanen, fordybe dig i gode historier og blive klogere på, hvad vi har i støbeskeen for udviklingen af Letbanen.

Letbanens sociale medier er ikke stedet, hvor du kan finde oplysninger om selve driften såsom afgange, forsinkelser og aflysninger. Ligeledes modtager vi ikke henvendelser omkring glemte ting, billetter, refunderinger, køreplaner. Alle henvendelser af denne art skal ske til Midttrafik kundeservice, som kan kontaktes på telefon +45 70 21 02 30 eller midttrafik@midttrafik.dk.

Brydes retningslinjerne for Letbanens sociale medier gentagne gange, forbeholder vi os retten til at blokere brugeren, der udviser denne adfærd.

Hvordan og hvornår kontakter du Letbanen?
Hvis du har spørgsmål til tekniske emner, sikkerhedsmæssige udfordringer, arbejde med Letbanen, Letbanens omgivelser eller andet relateret direkte til letbanetogene, er du altid velkommen til at kontakte Aarhus Letbane.

Du kontakter os på mail info@aarhusletbane.dk eller på telefon +45 40 31 61 91. Alle henvendelser besvares hurtigst muligt på hverdage mellem kl. 9:00-15:00.

Sprogbrug og adfærd
Der skal være en ordentlig tone og respekt for andre på medierne, så vi sikrer, at det er rart for alle at færdes der. Derfor forbeholder vi os retten til at fjerne kommentarer og opslag præget af uacceptabel og stødende sprogbrug. Bandeord, diskrimination, seksuelle referencer eller andet uacceptabel sprogbrug hører ikke hjemme på vores sociale medier. Ligeledes vil opslag eller kommentarer, der virker truende, chikanerende eller nedgørende blive fjernet uden varsel efter Letbanens vurdering.

Deler du billeder eller videoer med os fra Letbanen, bedes du sikre dig, at andre passagerer, medarbejdere eller kontrollører ikke kan genkendes og dermed ikke udstilles. Overholdes dette ikke, forbeholder vi os retten til at fjerne disse opslag.

Reklame og spam
Hos Letbanen tillader vi ikke spamopslag, der har til hensigt at flytte fokus fra formålet med vores sociale medier. Opslag, der gør reklame for andre virksomheder, produkter eller begivenheder, som ikke er relaterede til Letbanen, eller spam på anden vis fjernes uden advarsel fra Letbanens sociale medier. Det er udelukkede Letbanen, der vurderer, hvilke opslag der tillades på platformene.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til billetter, afgange, forsinkelser, aflysninger, refunderinger, glemte sager, køreplaner eller lign. skal du kontakte Midttrafik på +45 70 21 02 30 eller midttrafik@midttrafik.dk.

Kontaktinfo

Hos Aarhus Letbane sørger vi for, at letbaner, perroner, skinner, køreledninger, signaler og systemer er i top, så du kan komme nemt, hurtigt og grønt frem med Letbanen. 

Du kontakter os på mail info@aarhusletbane.dk eller på telefon +45 40 31 61 91. Alle henvendelser besvares hurtigst muligt på hverdage mellem kl. 9:00-15:00.

Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.