Letbanen kører igen efter usædvanligt vintervejr

Mandag morgen var Aarhus Letbane igen tilbage til normal drift, efter at Østjylland blev ramt af usædvanligt vintervejr. Siden onsdag har de store snemængder skabt udfordringer for trafikken, og Aarhus Letbane har arbejdet på højtryk for at komme tilbage til normal drift.
”Vintervejret har skabt store problemer for alle, der færdes i Østjylland. Det er ikke hverdagskost, at Østjyllands Politi fraråder al udkørsel. Vi er imidlertid helt klar over, hvor vigtig Letbanen er for mange. Og derfor har vi arbejdet i døgndrift siden onsdag for at komme tilbage til normal drift. Vi er rigtig glade for at kunne byde alle vores passagerer velkommen i dag” forklarer direktør Michael Borre fra Aarhus Letbane. 

Allerede lørdag morgen kunne passagererne på L1 mellem Aarhus H og Grenaa hoppe på Letbanen, og sidst på eftermiddagen samme dag kunne passagererne på L2 mellem Aarhus H og Odder også stige ombord. Mandag morgen er Aarhus Letbane igen tilbage til normal drift. 

”En stor indsats har været i gang for at komme tilbage til normal drift. Vi er utrolig glade for, at vi igen kan bringe vores mange passagerer sikkert og godt frem. Det er vores vigtigste opgave” siger Michael Borre. 

Det har været krævende at fjerne de store mængder sne og is i og omkring sporene, og der er de sidste mange dage blevet arbejdet hele døgnet rundt. Det har været langt fra nok ’bare’ at rydde sporene for sne en enkelt gang på grund af snefygning. Desuden er alle signaler og bomme blevet tjekket rent sikkerhedsmæssigt, før letbanetogene har kunne køre igen.  

På trods af en kaotisk start på 2024 ser Aarhus Letbane nu frem mod en roligere uge. Der er dog stadig fokus på at holde banen fri for sne og is.  

”En stor tak til alle vores passagerer for tålmodigheden. Vi ønsker alle passagerer en god tur og tak til alle, der har hjulpet med at få Letbanen ud at køre igen,” slutter Michael Borre. 

Tjek altid rejseplanen.dk og midttrafik.dk inden din rejse. 

Lignende nyheder...

Lisbjerg 1

Letbanen tilbage på normal drift fra uge 33

Efter en længere periode med reduceret drift som følge af arbejdet med magnetskinnebremserne påLetbanens Variobahn-tog er sagen nu afsluttet. Alle 14 Variobahn-tog er godkendt, de ...
Læs mere
Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.