Når Letbanen i løbet af 2018 ruller ud på skinnenettet på Djursland, bliver det med stop ved flere nye eller opgraderede stationer.

Hessel og Thorsager er to stationsbyggerier, hvor første spadestik er taget i efteråret 2017. Samtidig skal stationen i Trustrup have en ekstra perron og et ekstra spor, så letbanetogene kan krydse hinanden og give østjyderne halvtimesdrift på strækningen Aarhus-Grenaa.

Den ca. 70 kilometer lange strækning er med andre ord ved at være klar til Letbanen.

At Letbanen kører til Grenaa i 2018?

At første spadestik til stationen i Hessel er taget?

At stationsbyggeriet i Thorsager også er i gang?

At letbanetogene kan krydse hinanden i Trustrup?

At Banedanmark har gjort skinnerne klar?

—————————————————————————————————-

… at Letbanen kører til Grenaa i 2018?

Når strækningen mod Grenaa i løbet af 2018 åbner igen, kommer Letbanen til at køre på strækningen med i første omgang én afgang i timen. Mellem Aarhus H og Grenaa vil letbanetoget standse ved 19 stationer, herunder de nyetablerede i Hessel og Thorsager.

Den cirka 70 kilometer lange strækning har de senere år gennemgået en forvandling for at blive klar til Letbanen. Når strækningen åbner, vil den være blevet elektrificeret og signalsystemet udskiftet. Derudover vil flere perroner blive opgraderet til at kunne håndtere den forventede mængde rejsende med Danmarks første letbane. Endelig opgraderer Banedanmark strækningen, så man kan øge topfarten fra 80 til 100 km/t.

Datoen for åbning af strækningen mod Grenaa er endnu ikke fastlagt. Hold øje med letbanen.dk og midttrafik.dk/letbanen

Top

… at første spadestik til stationen i Hessel er taget?

Mandag 6. november 2017 blev tre spader stukket i jorden på Rugvænget i Grenaas sydlige bydel, Hessel. Området huser mange virksomheder, og Letbanen gør det lettere at komme til og fra arbejde for pendlerne.

Det var borgmester i Norddjurs Kommune, Jan Petersen (S), miljø- og teknikudvalgsformand, Jens Meilvang (LA) og kommunalbestyrelsens repræsentant i Midttrafik, Mads Nikolajsen (SF), som hver tog fat med en spade i hånden.

Stationen hedder Hessel og ikke Rugvænget, eftersom området som helhed hedder Hessel efter Hessel Gods, der ligger blot få hundrede meter væk fra den nye station.

Top

… at stationsbyggeriet i Thorsager også er i gang?

For borgerne i og omkring Thorsager bliver det et glædeligt gensyn, når Letbanen får permanent standsningssted nord for byen. Ikke siden 1971 har tog gjort holdt ved byen, der har omkring 1.300 indbyggere.

I første omgang var et trinbræt på tale – det vil sige et standsningssted, hvor de rejsende skal trykke på en stopknap for at komme med eller blive sat af. Med udsigt til øget bosætning i området var det imidlertid et udpræget politisk ønske at konvertere trinbrættet til et decideret standsningssted.

Forslaget mødte opbakning i byrådssalen i Syddjurs Kommune i august 2016, og siden da er finansieringen faldet på plads. Derfor er arbejdet med at anlægge stationen nu i fuld sving, så den kan blive klar til Letbanens komme på strækningen i 2018. 

Top

… at letbanetogene kan krydse hinanden i Trustrup?

For at kunne tilbyde halvtimesdrift mellem Grenaa og Aarhus er det nødvendigt at øge letbanetogenes hastighed på strækningen. Derfor er der gang i etableringen af et krydsningsspor i Trustrup. Rent praktisk er der tale om et ekstra spor på stationen i Trustrup, så to tog kan passere hinanden på samme strækning.

Historisk set har Trustrup også tidligere været et krydsningspunkt for togtrafik på Djursland. Ebeltoftbanen, der eksisterede fra 1901 og frem til 1968, var forbundet til Grenaabanen via stationen i Trustrup.

Top

… at Banedanmark har gjort skinnerne klar?

Arbejdet med at gøre skinnenettet mod Grenaa klar til Letbanen blev afsluttet i september 2017. Klargøringen tæller blandt andet fornyelse af de spor, som dieseltogene tidligere kørte på strækningen mod Grenaa. Samtidig hermed arbejder Aarhus Letbanes entreprenører fortsat på elektrificering, etablering af nyt signalsystem og tilpasninger af perroner.

Banedanmark har mere end 600 overkørsler landet over, hvoraf mere end 400 er sikret med bom, halvbom eller advarselsanlæg. Omkring 180 overkørsler er ikke elektronisk sikret, og de kan derfor udgøre en risiko. Frem mod udgangen af 2018 vil Banedanmark gennemgå og sikre alle usikrede overkørsler, så strækningen mod Grenaa bliver klar til, at Letbanen kan køre med op til 100 km/t.

Top


Etablering Af Koerestroem Mod GrenaaKoerestroem Mod GrenaaSporarbejde Mod GrenaaSporarbejde Mod Grenaa 2

Lignende nyheder...

Billede til PM

Flere tusinde stiger på Letbanen under gratis billetordning

Efter forsøget med gratis letbanebilletter ved Klokhøjen blev lanceret sidste år, er antallet af rejsende steget markant. Nye passagertal viser en tydelig fremgang fra stoppet ...
Læs mere
IMG_0094

Ny tunnel giver gående og cyklister en sikker vej under Letbanen

Aarhus Letbane etablerer en ny sti- og cykeltunnel ved Nymarken mellem Beder og Malling. Tunnelen erstatter en usikret overgang og skal gøre det mere trygt ...
Læs mere
IMG_1566

Forbedringer på vej: Letbanen udnytter tiden mens Banedanmark bygger om

Fra 20. april til 18. maj gennemfører Banedanmark et større sporarbejde ved Kongsvang som led i elektrificeringen af jernbanen omkring Aarhus. Det betyder, at Letbanens ...
Læs mere
Hegn_Hjortshøj

Letbanen passer på dig i Hjortshøj

I december måned 2025 etablerede Aarhus Letbane et banehegn i Hjortshøj for at forhindre færdsel på tværs af letbanesporet. Det er blevet sat op af ...
Læs mere
_P8A0916xxxxxxxxxxxxxxxxxx_web

Letbanen fortsætter med den nuværende køreplan frem til sommer

Siden august har Letbanen kørt med reduceret køreplan. Årsagen er en fejl på fem tog, som derfor er taget ud af drift. Aarhus Letbane havde ...
Læs mere
_P8A6341xxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Aarhus Letbane hjemtager operatøropgaven

Aarhus Letbane I/S har i begyndelsen af december i år opsagt kontrakten med Keolis Letbaner A/S (Operatørkontrakten). Aarhus Letbane har valgt at overtage operatøropgaven selv, ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.