Det kræver overblik, koldt vand i blodet og ikke mindst samarbejde at styre letbanedriften. Tag med på besøg i kontrolrummet på P. Hiort Lorenzens Vej.
– OCC, det er Henrietta.
– Hej Jakob, hvad kan jeg gøre for dig?
– Nå, holder de i vores spor?
– Okay, jeg sender besked ud til førerne om, at de skal køre langsomt. Tak, for meldingen.
I de mest spidsbelastede perioder ringer telefonen hvert andet minut. Det fortæller 27-årige Henrietta Jensen, som er styringsmedarbejder i Letbanens kontrolrum og har vagten denne dag:
– Man skal være omstillingsparat, for det ene øjeblik hyggesnakker du med en af letbaneførerne, og det andet øjeblik kan der ske et sammenstød med en bil. Man ved aldrig, hvornår man får travlt.
Når du kører under Ringgadebroen og følger banelegemerne, kommer du til Aarhus Letbanes 27.000 kvadratmeter store Trafik- og Servicecenter. Her ligger kontrolrummet, som bærer den mere formelle titel OCC (Operations Control Center).
Kontrolrummets medarbejdere overvåger trafikken og kørestrømsanlægget, er i løbende kontakt med letbaneførerne, styrer signalerne og sørger for at opdatere køretider, afgangstavler samt information på Rejseplanen og Midttrafik.dk
Julian Barter er leder af kontrolrummet og ansat hos Keolis Aarhus Letbane.
– Vores fornemste opgave er den daglige drift af Letbanen – at få fragtet passagerer fra A til B, siger han.
At accelerere fra 0 til 100
Hvert skrivebord har otte computerskærme, to tastaturer og telefoner, der konstant ringer. Der er skriveborde til langt flere medarbejdere, end der er nu, men på den måde kan kontrolrummet opruste i takt med, at Letbanen kører på flere strækninger.
Dertil er der to rækker med storskærme på den ene væg, hvor medarbejderne overvåger togdriften og perronerne. Mellem de mange skærme er der også blevet plads til en hulahopring og en skål slik til at bryde årvågenheden.
Som medarbejder i kontrolrummet kræver det, at du har det kølige overblik, kan reagere hurtigt og ikke stresser, hvis der opstår en kritisk situation, lyder det fra Julian Barter:
– Vores medarbejdere kan accelerere fra 0 til 100 på ingen tid. De kan sidde og få en kop kaffe, og pludselig kan der opstå en situation, som kræver øjeblikkelig handling.
Selv har han en fortid som pilot og hos Banedanmarks S-togsdrift.
Ikke to dage er ens
De første medarbejdere flyttede ind i efteråret 2016, og sidenhen er flere kommet til. Letbanens kontrolrum er bemandet døgnet rundt. I dagtimerne med to medarbejdere og om natten med én.
– Her er altid nogen på arbejde, dag og nat, juleaften og helligdage – vi er hjertet af Letbanen. Om dagen er fokus primært på passagerer og trafikken, mens det er på vedligeholdelse om natten, forklarer Julian Barter.
Henrietta Jensen står ved sit skrivebord med en af letbaneførerne i røret. Hun blev ansat sidste forår, og med en kandidatgrad i kinesisk var jobbet som styringsmedarbejder ikke det oplagte valg. I dag kan hun dog ikke forestille sig at være et andet sted.
– Jeg kommer fra en togfamilie, da begge mine forældre er ved DSB, så på den måde var branchen ikke fremmed, siger hun og fortsætter:
– Jeg er rigtig glad for at være her, for man er med til at starte det hele op fra bunden, og det er sjovt at være med til at udvikle letbanedriften. Her er en åben kultur, hvor alle hilser på alle, og ikke to dage er ens.
Der er ansatte med vidt forskellige uddannelsesbaggrunde, lige fra SOSU og fysioterapeut til kandidatgrad i kinesisk som Henrietta Jensen.
For at arbejde som styringsmedarbejder i kontrolrummet skal du bestå en optagelsesprøve og gennemføre et otte ugers uddannelsesforløb samt få en helbredsgodkendelse hos lægen, før Trafikstyrelsen godkender dig til jobbet.
Beredskab for hver tænkelig situation
Sikkerhed er nøgleordet for Letbanens kontrolrum, og hver gang en styringsmedarbejder møder på arbejde, skriver de under på, at de nu har det sikkerhedsmæssige ansvar for letbanedriften.
For hvert scenarie, eksempelvis et sammenstød med en bil, er der en fast procedure for at løse situationen. Den går blandt andet ud på at kontakte 112 og Letbanens ledelse, orientere letbaneførerne, eventuelt standse trafikken og udkoble strømmen samt give information til de øvrige kunder.
– Med vores fastlagte procedurer sørger vi for at komme hele vejen rundt, når der opstår en kritisk situation. Målet er at genoprette trafikken hurtigst muligt, og det sker som regel efter 45 minutter, forklarer Julian Barter.
Der har været en håndfuld ulykker, som alle har skyldtes uopmærksomme bilister eller cyklister, men det har ikke været værre end hudafskrabninger og buler i bilen, forklarer Julian Barter.
