Nye tiltag holder dig opdateret om Letbanens drift


På grund af tekniske problemer har letbanekunder kigget forgæves efter information om forsinkede eller aflyste tog.

Teknikken driller stadig, men Midttrafik og Aarhus Letbane har sat gang i andre tiltag, så du nu lettere kan holde dig opdateret.  

Når du rejser med Letbanen, skal du let kunne tjekke, om der er forsinkelser eller aflysninger – og hvor dit tog befinder sig lige nu. Tanken bag det automatiske informationssystem AVLS er, at det skal sende live fra driften, så du kan følge med på din mobil og på perronernes infoskærme.

I de seneste måneder er det desværre gået anderledes, fordi AVLS-systemet har sendt forkerte oplysninger til rejseplanen.dk og infoskærmene. Derudover har det ikke været muligt at sende informationer til appen Midttrafik live. Derfor har Midttrafik og Aarhus Letbane nu iværksat en plan B, indtil det automatiske system fungerer.

– Vi prioriterer information til vores kunder højt, og optimalt set fungerede systemerne nu. Det er desværre ikke tilfældet endnu, og vi har derfor tilpasset det manuelle trafikinformationssystem, som vi normalt bruger til busserne, så det også omfatter Letbanen. På den måde kan kunderne holde sig opdateret, siger Martin Boisen Tams, funktionsleder i Kundeservice og Trafikservice hos Midttrafik. 

Sådan følger du med

Du kan nu holde dig opdateret om letbanedriften på følgende måder:

  • midttrafik.dk/trafikinfo kan du se den aktuelle driftsstatus. Her vil det fremgå, hvis der er generelle udfordringer med driften, og hvis letbanetog er aflyst. Forsinkelser på enkelte afgange kan du dog ikke se.
  • På strækningerne Aarhus H-Odder og Aarhus H-Lisbjergskolen kan du følge med via de infoskærme, der står på perronerne samt på midttrafik.dk/trafikinfo. Her kan du både se aflyste tog, og om der forventes større forsinkelser.
  • Det manuelle system vil således fremover vise de informationer, der bliver tastet ind i systemet af de driftsansvarlige på Letbanen.

– Parallelt med de nye tiltag arbejder Aarhus Letbane på at få det automatiske system til at fungere. Indtil det gør det, arbejder vi med de værktøjer, vi har til rådighed. En medarbejder fra Midttrafik har i en periode været placeret hos Aarhus Letbane for at vejlede og sikre ensretning i det manuelle system, siger Martin Boisen Tams.

Kommer Letbanen ikke?

Hen over efteråret har aflyste tog givet en del frustrationer. Aflysningerne var et resultat af flere faktorer, som du kan læse mere om i denne artikel.

Når der er udfordringer med letbanedriften, har du som kunde andre muligheder:

  • På nogle strækninger kan en bus bruges som alternativ. Det kan du tjekke på rejseplanen.dk eller i appen Midttrafik live.
  • Hvis Letbanen er ude af drift i forventeligt mere end en time, bliver der indsat erstatningsbusser på strækningen.
  • Hvis en forsinkelse eller en aflyst tur betyder, at du bliver mere end 20 minutter forsinket ved din endestation, kan du gøre brug af Midttrafiks rejsegaranti. Midttrafik Kundecenter kan som noget nyt godkende, at du har ret til garantien, før du betaler for en taxa. Læs mere om rejsegarantien her.


Fra Letbanens kontrolcenter styres letbanedriften, og information gives videre til kundernePerron med passagerinformationsskærm på strækningen mod OdderPassagerinformationsskærme i Aarhus

Lignende nyheder...

Lisbjerg 1

Letbanen tilbage på normal drift fra uge 33

Efter en længere periode med reduceret drift som følge af arbejdet med magnetskinnebremserne påLetbanens Variobahn-tog er sagen nu afsluttet. Alle 14 Variobahn-tog er godkendt, de ...
Læs mere
Passagertal_2023

Aarhus Letbane når vigtig milepæl: Ét skridt tættere på normal drift

Aarhus Letbane har nået en vigtig milepæl i arbejdet mod genoptagelsen af normal drift: Ombygningen af magnetskinnebremsen på de første fem letbanetog er nu blevet godkendt ...
Læs mere
_MG_8249aaaa

Letbanen kører med reduceret drift i uge 27 og 28

På grund af sporspærringer og et begrænset antal tilgængelige letbanetog kører Letbanen med stærkt reduceret drift fra torsdag den 2. juli til og med fredag den ...
Læs mere
20260624_143837

Opdatering: Nedreven køreledning ved Tranbjerg – Hovedgaden er nu åben for trafik men driften bliver først genoptaget søndag

Arbejdet med at udbedre skaderne efter en køreledning blev revet ned ved Tranbjerg trækker ud. Derfor forventer Aarhus Letbane først at kunne genoptage driften på ...
Læs mere
_MG_3542a

Hedebølgen påvirker L1 mellem Hornslet og Grenaa

Ekstrem varme påvirker driften mellem Hornslet og Grenaa – togene erstattes af busser i dagtimerne. Den aktuelle hedebølge med høje lufttemperaturer og sol fra en ...
Læs mere
Messenger_creation_BFC2E5E2-9230-42B6-9BC2-1EE6EF38978D

Nedreven køreledning efter ulykke ved Tranbjerg påvirker L2 frem til lørdag

En nedreven køreledning ved Tranbjerg station tirsdag eftermiddag har medført omfattende skader og påvirker fortsat letbanedriften. Uheldet skete, da en lastbil ramte køreledningen. To tog ...
Læs mere
Foto: Jens Hasse/Chili

Du er på vej væk fra Letbanens hjemmeside og på vej over til Midttrafik.dk

Ønsker du information om køreplaner og andre rejsetider?

Ønsker du at købe billet til Letbanen eller at finde priserne hertil?

P8A2997aaaaa-scaled.jpg

Skal du ud at køre med Letbanen?

Find information om køreplaner, billetter, priser og rejseregler. Kontakt Midttrafiks kundeservice.