Samlet set har det seneste år budt på færre aflysninger og flere letbanetog til tiden. Nye tiltag mod drilsk vintervejr, grundige fejlanalyser og små optimeringer ved banens knudepunkter skal stabilisere driften yderligere.
Aarhus Letbanes direktør, Michael Borre, ser tilbage på det andet år med letbane på hele strækningen Odder-Aarhus-Grenaa – og frem mod et nyt år, hvor især borgerne på Djursland vil opleve flere forbedringer.
Sidst i april 2021 har Letbanen kørt på den fulde østjyske strækning i to år. Mens coronavirus i det seneste år har sat sit præg på samfundet, har Aarhus Letbane rystet de fleste børnesygdomme af sig. Der er stadig dage, hvor østjyderne oplever udfordringer, men driftstallene viser, at tingene kører bedre på skinner.
Det gælder især, når man kigger på pålideligheden, som er et udtryk for andelen af gennemførte afgange i forhold til planlagt. Rettidigheden – altså andelen af afgange gennemført til tiden – fik også et nøk opad fra et i forvejen tilfredsstillende niveau.
|
|
2020 |
2019 |
|
Pålidelighed |
98,7% |
94,3% |
|
Rettidighed |
96,3% |
96,1% |
I januar og februar 2021 var der flere eksempler på, at vintervejret bremsede Letbanen. Men til trods for det endte januars pålidelighed på 97,6 procent og rettidigheden på 97,5 procent. Februar er endnu ikke gjort op.
Pålidelighed trumfer rettidighed
Michael Borre, direktør hos Aarhus Letbane, er overordnet tilfreds, når han ser tilbage på det seneste år.
– Tallene er gennemsnitstal og dækker over udsving. Men samlet set har vi haft et markant bedre andet år. Jeg glæder mig over, at kunderne får et produkt med høj pålidelighed, for vi prioriterer generelt pålidelighed over rettidighed, når vi er tvunget til at vælge. Især øst for Ryomgård kan du som kunde bedre leve med, at dit tog er et kvarter forsinket, end at vi helt aflyser afgangen for at lade toget en time senere køre til tiden, siger han og fortsætter:
– Både på den indre strækning i Aarhus og på Odderstrækningen er vi meget tilfredse med tallene. Der er stadig fejl på Grenaastrækningen, som vi grundigt analyserer, men som ikke har en systematik, der gør dem lette at forhindre. Heldigvis er der væsentligt færre fejl end tidligere, og sensommerens hastighedsopgradering mod Grenaa har også bidraget til en mere stabil drift.
Michael Borre fortæller, at fortsatte fejlanalyser og optimeringer i driften skal være med til at stabilisere driften yderligere i 2021.
– Et eksempel på optimering er, at vi har disponeret sporene lidt anderledes på Lystrup Station, som er et knudepunkt for omstigning og dermed også en akilleshæl for driften. Vi kan allerede nu se, at det giver en positiv effekt.
En uheldig cocktail af rimtåge og is
En anden og mere omtalt akilleshæl i de forgangne måneder har været is på køreledningerne. Nogle morgener har det betydet, at letbanetogene ikke kunne trække nok strøm til at køre. Især rimtåge og markante vejrskift på få timer har vist sig svære at håndtere.
– Det er ikke nødvendigvis dagene med hård frost, der er problemet. For her kan vi ofte forebygge is ved at smøre glycerin på køreledningerne. Men når luftfugtigheden er høj og helt op mod 100 procent, opstår der rimtåge, og så bliver glycerinen udvandet. Det sværeste er, når vejret med høj luftfugtighed skifter hurtigt fra plus- til minusgrader, for så bliver isen dannet på så kort tid, at vi ikke kan nå at forebygge, forklarer Michael Borre.
Han tilføjer, at Aarhus Letbane frem mod næste vinter arbejder med en række tiltag, der skal komme isen til livs. Blandt andet er der overvejelser om at købe udstyr, som kan fjerne isen frem for blot at forebygge den. Og i samarbejde med DMI er der allerede nu opsat et nyt varslingssystem, der skal gøre det lettere at forudse nætter med rimtåge.
– Jeg forstår fuldt ud, at det er frustrerende for kunderne, når de ikke kan komme med et letbanetog på arbejde eller i skole som planlagt. Derfor arbejder vi med et katalog af løsninger, der kan supplere vores forebyggelse med glycerin, siger Michael Borre.
Flere ressourcer til information
Oplevelsen af et aflyst letbanetog kan blive mere frustrerende, når informationen svigter. Trafikinformation er derfor også et område, som Aarhus Letbane arbejder på at forbedre i samarbejde med Midttrafik og Letbanens driftsoperatør, Keolis.
Udfordringerne ligger fortsat i det tekniske AVLS-system, der skal sende data til Rejseplanen, appen Midttrafik Live og infoskærmene på perronerne.
– På de letbanetog, der er i drift, virker systemet, og her bliver information om forsinkelser automatisk sendt. Problemet er de aflyste tog, som kræver et stort manuelt arbejde i kontrolcentret OCC i perioder, hvor der i forvejen er spidsbelastning. Mens vi arbejder hen imod en større automatik, sætter vi endnu flere ressourcer ind for at få styr på den manuelle proces, siger Michael Borre.
Nye spor til flere afgange
Noget af det, Michael Borre ser frem til i det kommende år, er at gøre anlægget klar til flere afgange til og fra Djursland. Et krydsningsspor ved Trustrup på Djursland skal sikre, at to letbanetog kan passere hinanden på den enkeltsporede strækning – og at Grenaa dermed kan få to letbanetog i timen. Det nye spor bliver efter planen taget i brug i slutningen af 2021.
Også ved Vestre Strandalle i Risskov skal der etableres et krydsningsspor, som giver mulighed for fire afgange i timen mellem Hornslet og Aarhus.
– Både i Trustrup og ved Vestre Strandalle har vi nu indgået aftaler om de sikringshytter, der blandt andet skal styre signaler og sporskifter. Så arbejdet er i fuld gang, siger Michael Borre.
Driften er gået fri af corona
Det er svært at se tilbage på perioden fra sidste forår til nu uden at komme ind på corona-situationen. Hos Aarhus Letbane har det mest været på de interne linjer, at pandemien har betydet ændringer i hverdagen. Michael Borre uddyber:
– Ligesom hos alle andre har corona fyldt meget i vores hoveder. Men det har faktisk ikke fyldt ret meget i vores drift. Efter nedlukningen i marts 2020 kørte vi i en periode efter søndagskøreplan med færre afgange. Men siden april 2020 har vi kørt med fuld drift.
– Vi har selvfølgelig set en passagernedgang, men den har formentlig været noget lavere end i den øvrige kollektive trafik i Midtjylland. I et letbanetog er der mere fri plads end i busserne, hvilket som oftest gør det let for kunderne at holde afstand. Og vi har suppleret med tiltag som ekstra rengøring af letbanetogene, ligesom der er tydelig skiltning om god corona-adfærd.
På de indre linjer har Aarhus Letbane haft fokus på værnemidler og vandtætte skotter mellem afdelinger, så de forskellige leverandører har kunnet arbejde lige så effektivt som normalt.
– På værkstedet er letbanetogene blevet vedligeholdt som vanligt, og på anlægget er fejl blevet rettet. Ikke mindst har der været sørget for værnemidler og retningslinjer blandt letbaneførerne, så vi har undgået udbredt smitte og opretholdt den stabile drift over for kunderne, der også viser sig i tallene for 2020, siger Michael Borre.
